1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Herlev

Herlev Kommune

Pædagog til vores ene vuggestuegruppe i Herlevgård/Solsikken

Fuldtid

Permanent

2730 Herlev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2874509
|
Indrykket for 2 dage siden

Brænder du for at skabe et trygt, nysgerrigt og udviklende omsorgs- og læringsmiljø, hvor børn trives i leg og fællesskaber? Er du optaget af at arbejde refleksivt og dialogisk med både børn, forældre og kolleger? Så er det måske dig, vi leder efter!

Om stillingen

Vi søger en dygtig og engageret pædagog, der vil bidrage aktivt til at skabe en hverdag, hvor børnene oplever meningsfulde relationer og trygge rammer for leg og udvikling. 

I Herlevgård/Solsikken vægter vi det dialogiske højt og arbejder ud fra principperne i Åben Dialog. Vi tror på, at refleksion, nysgerrighed og samskabelse skaber de bedste betingelser for både børn og voksne. Vores mål er at skabe en hverdag, hvor der er plads til både struktur og spontanitet, og hvor børnenes optagethed og udviklingszoner er styrende for vores praksis.

Om dig

Vi søger en pædagog, der:

  • kan skabe trygge og inspirerende rammer, hvor børnene kan lege, lære og udvikle sig.
  • kan se at forudsætningen for at skabe trivsel og udvikling, hviler på, egne og fælles evner for både organisering, tilgang og evaluering. 
  • er nysgerrig på børnenes perspektiver og kan tilpasse den pædagogiske praksis efter deres behov.
  • er nysgerrig på kollegaernes perspektiver.
  • at du kan sætte ord på egne pædagogiske overvejelser og prioriteringer.
  • trives i et arbejdsfællesskab, hvor vi deler viden, giver feedback og inspirerer hinanden til udvikling.
  • har en refleksiv tilgang til pædagogik og lyst til at udvikle sig i samspil med andre.
Om os

Herlevgård/Solsikken er en sammenlagt institution med tre mindre huse, hvor hvert hus har både vuggestue- og børnehavegrupper samt enkeltintegrerede pladser. Her arbejder vi tæt sammen i et overskueligt arbejdsfællesskab, hvor hverdagen tager udgangspunkt i det enkelte hus, men hvor vi også nyder fordelene ved at være en del af et større pædagogisk fællesskab.

Fordelene ved at arbejde sammen med os
  • Vi er en personalegruppe med solid erfaring og et fælles fokus på børns trivsel, læring og udvikling. 
  • Vi er vilde med udvikling.
  • Vi prøver hele tiden at blive dygtigere.
  • Vi er dygtige til og vilde med at tale pædagogik, både der hvor vi er enige, og der hvor vi ikke ser verden ens. 
  • Vi er dygtige til at samarbejde.
  • Vi er enige om, at vi lærer meget af børnene.
  • Vi arbejder systematisk med børnenes relationelle og kommunikative kompetencer, understøtter deres nysgerrighed og skaber et pædagogisk rum, hvor børnene får mulighed for at udforske sig selv, hinanden og verden omkring dem.

Vi tror på, at de bedste lærings- og omsorgsmiljøer opstår, når vi løbende reflekterer over vores praksis og inddrager både børns, forældres og hinandens perspektiver. Derfor er vi optaget af at skabe et arbejdsfællesskab, hvor vi giver og modtager sparring og feedback og lader dialoger forme vores praksis.

Hvis du vil vide mere om vores tilgang, kan du læse vores evaluering af den styrkede læreplan på vores hjemmeside.

Løn og ansættelse

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om Ny løn. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes i daginstitutionerne i Herlev Kommune.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men vi hører gerne dine ønsker. 

Vil du være en del af vores fællesskab?

Hvis du kan se dig selv i denne stilling, så send os din ansøgning. Vi ser frem til at høre fra dig!

Vi giver gerne en kop kaffe og rundvisning. Ring gerne til Jane på 6093 0839 for en aftale. 

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

 

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Herlev
Pædagog
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Herlev
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    OLIVIA DANMARK A/S

    Er du kreativ, omstillingsparat og interesseret i rollespil, Warhammer og jazzmusik? Så er det måske dig, vi søger!

    Fuldtid

    Hørkær 2, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

Søg efter andre job