1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Skanderborg

Vrold børnehus

Pædagog til Vrold Børnehus

Fuldtid

Permanent

Gammel Skolevej 1, 8660 Skanderborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2861504
|
Indrykket for 5 dage siden
Vrold Børnehus barsler, så derfor tager vi chancen og søger en pædagog til en fast stilling, som pt er i børnehaven.

Er du en pædagog som kan lide at lege og grine, tage lederskab på stuen og som prioriterer relationsdannelse og nærvær, så er det måske dig vi søger i Vrold Børnehus. Stillingen er på 37 timer pr. uge fra 1. april 2025, eller hurtigst muligt derefter.

Vrold Børnehus er et integreret Børnehus med 24 pædagogiske medarbejdere. Der er tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Derudover en daglig leder i huset, og en køkkenansvarlig der varetager fuldkostordningen. Vrold børnehus er en del af ”Dagtilbud Skanderborg By”, som består af 6 huse, hvor der samarbejdes om projekter og faglige tiltag på tværs af husene. Dagtilbuddets vision er: ”Sammen skaber vi et sted du ville vælge, hvis du var barn”, og bliver du ansat hos os, er du ansat ind i hele dagtilbuddet.

I Vrold børnehus danner Nest grundlag for pædagogikken. Barnesynet her er: ”Alle børn har ret til deltagelse – børn gør det bedste de kan og lykkes de ikke, er det de voksne, der skal gøre noget andet”. Vi arbejder bevidst med de pædagogiske læringsmiljøer, piktogrammer, og opdeling i mindre grupper, og for at bevare og højne kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejder vi med observationer og faglig sparring.
I hele dagtilbuddet er der et lavt sygefravær, så nærværet omkring børnene i hverdagen, vil du opleve er højt.

Vrold Børnehus kan tilbyde dig
  • En arbejdsplads hvor uddannelse med kerneydelsen for øje prioriteres højt, såsom kurser i Nest, motorik, sprog, udeliv og COS-P.
  • Et traditionsrigt hus, hvor nye tendenser inddrages i hverdagens pædagogik.
  • At blive en del af en farverig personalegruppe, hvor hver især tager ansvar for stemningen i huset, sparrer med hinanden og bruger hinandens forskelligheder til at udvikle samarbejdet og fagligheden.
  • En dagligdag hvor både inde og ude er en naturlig del af børnenes læringsmiljø, og hvor vi er i en kontinuerlig proces omkring at etablere læringsrum, som passer til børnegruppen. Legepladsen er indrettet med kuperet terræn, gamle træer, sandlade, bålhytte, skovhytte med veranda, boldbane og naturlige kroge, hvor der er plads til leg.
  • Et naturskønt nærområde, som ofte benyttes.

Vi søger en pædagog der
  • Har lyst og evner til at lede en børnegruppe og skabe rum og muligheder for børns inddragelse, dannelse, leg, trivsel og læring.
  • Har lyst og evner til at tage ansvar for en børnegruppe og strukturen og rutinerne omkring børnegruppen, i samarbejde med kollegaerne.
  • Har fokus på relationsdannelse gennem nærvær og oprigtig begejstring og som tager sig tid til det enkelte barn.
  • Er fagligt velfunderet, og kan bidrage med nysgerrighed på egen og andres praksis.
  • Tager ansvar for forældresamarbejdet og ser dem som ligeværdige samarbejdspartnere.
  • Vil indgå i konstruktivt samarbejde med daglig leder og kolleger gennem faglig sparring.

Kan du se dig selv indgå i det daglige pædagogiske arbejde i Vrold Børnehus, så kom meget gerne på besøg, for at høre om og opleve huset ved selvsyn, og få mulighed for at stille spørgsmål inden du sender din ansøgning. Du kan læse mere om det vi står for på Vrold Børnehus hjemmeside

Kontakt daglig leder Mette Beck Jakobsen Bleeker for at aftale besøg på mail [email protected] eller telefon 51 26 61 08.

Eksamensbevis vedhæftes ansøgningen og modtages elektronisk på Signatur.

Ansøgningsfrist
23. marts 2025.
Samtaler afholdes løbende, så tøv ikke med at sende en ansøgning.

Løn og ansættelsesforhold i følgende gældende overenskomst.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Skanderborg
Pædagog
Midtjylland
Undervisning og pædagogik
Skanderborg
Undervisning og pædagogik
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Guldsmeden

    Rubinerne ønsker sig en engageret pædagog til Guldsmedens børnehave

    Fuldtid

    Mosegårdsvej 7, 8464 Galten, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Bjedstrupvej 1A, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Grønnedalsvej 16A, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job