Hos os får du fast forberedelsestid og et rigtig godt arbejdsfællesskab, hvor vi samarbejder for at skabe de bedste rammer for vores vuggestuebørn. Lyder det som en arbejdsplads for dig? Så læs med her.
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor alle brænder for vuggestuepædagogik og hver dag gør sig umage for at skabe den bedste hverdag for børnene. Vi tager vores kerneopgave alvorligt og hjælper altid hinanden med at få hverdagen til at fungere. På stuen får du to dygtige kollegaer – en uddannet pædagog og en pædagogmedhjælper.
Vi arbejder med den pædagogiske metode Tryghedscirklen, og vi lærer dig selvfølgelig op i metoden, hvis ikke du kender den. Vi arbejder med små børnegrupper det meste af dagen, som vi planlægger ud fra børnenes behov, hver gang vi igangsætter et nyt tema.
I løbet af 2025 igangsætter vi et fælles projekt i hele huset, hvor vi skal gentænke vores pædagogiske indretning. Til personalemøderne vil vi sammen få ny viden om læringsmiljøer, og efter sommer har vi et forløb med DGI, hvor vi skal lære om pædagogernes rolle i de forskellige nye legezoner.
Vores nye kollega – hvem leder vi efter?
Hvorfor vælge Snorregården?
Hos os får du rigtig gode forudsætninger for at sætte din faglighed i spil og udvikle den. Hver uge har du én times forberedelse, som ikke er skemalagt, og som du derfor kan placere hvor og hvornår du vil. Vi har ugentlige stuemøder, månedlige personalemøder og pædagogmøder en-to gange om måneden, hvor vi sammen reflekterer, evaluerer og justerer husets pædagogik.
Vi gør os umage for at give dig en god start i dit nye job. Vi har et modtagelsesprogram for nye medarbejdere, som sikrer, at du kommer godt ind i arbejdsfællesskabet og dine nye opgaver – både de faglige og praktiske. Vi har retningslinjer for alle dele af arbejdet, og det gør det let at komme ind i opgaven og rutinerne.
Vi har et fast skemarul, hvor alle medarbejdere hver uge har en-to dage med tidligt fri.
Om Snorregården
Vuggestuen Snorregården er en hyggelig vuggestue med 60 børn fordelt på fem stuer. Det giver en tryg og overskuelig ramme for både børn og personale. Vi bor på Rovsingsgade på Ydre Østerbro.
Vores hus er bygget til at være vuggestue, og det kan mærkes. Indretningen har fokus på vuggestuebørnenes behov og trivsel, og vi har lyse, rummelige stuer og et motorik- og legerum. Udenfor har vi en virkelig skøn legeplads, og vi elsker at være udenfor med børnene hele året rundt.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen, og vi håber, du kan starte den 1. maj 2025 eller snarest herefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Vil du vide mere?
Tag endelig fat på pædagogisk leder Josefine Ellehammer Shein på 20 51 99 50. Du kan også læse mere på vores hjemmeside.
Inden vi holder en formel jobsamtale, inviterer vi altid til en uformel snak og rundvisning, hvor du kan se vores hus og møde din kommende leder og stuekollega.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis – vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest mandag den 31. marts 2025
Vi indkalder til samtaler løbende.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir