Er høj faglighed, fokus på kerneopgaven og et godt arbejdsmiljø vigtigt for dig?Har du en særlig interesse for arbejdet med de 0 -3-årige børn, har du her muligheden for at blive en del af en arbejdsplads, hvor kerneopgaven, fagligheden og arbejdsglæden er i fokus.
Så søger Vuggestuen Bøgen dig, til at blive en del af vores vuggestue. Om jobbet
Vi søger en pædagog med tiltrædelse 1. februar 2025 eller snarest derefter i en fast stilling.
Stillingen er som udgangs punkt på fuld tid.
Vi ønsker af dig- At du har en relevant pædagogisk uddannelse.
- At du har erfaring med eller en særlig faglig interesse for aldersgruppen fra 0-3 år.
- At du er nærværende og omsorgsfuld og har fokus på børnenes trivsel og udvikling.
- At du har øje for både børnefællesskabet og det enkelte barn.
- At du har interesse for at arbejde med udviklende læringsmiljøer og den mentaliserende tilgang ift. både børn, forældre og kolleger.
- At du har en positiv og anerkendende tilgang til samarbejdet med både børn, kolleger og forældre.
- At du har empati, engagement og indlevelsesevne.
- At du giver udtryk for pædagogiske holdninger og værdier og har bevidsthed om egne styrker og faglige kompetencer.
- At du har overblik, gode samarbejdsevner og robusthed til at indgå i en, til tider, travl hverdag.
- At du er fysisk robust.
- At du kan arbejde selvstændigt og systematisk med planlægning og bruge digitale medier i arbejdet med dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde.
- At du giver og modtager feedback til kollegaer og ledelse.
- At du har en god kommunikation og skriftlighed.
Om os
Vuggestuen Bøgen er en selvejende institution, der har driftsoverenskomst med Vejle Kommune. Vi bor i et ældre 2- etagers hus med legeplads, tæt ved by og skov og er normeret til 45 børn i alderen 0-3 år.
Vi tilbyder dig
En arbejdsplads med en dynamisk og engageret personalegruppe, der forventer åbenhed, ansvarlighed og fleksibilitet af hinanden. Vi har et godt arbejdsmiljø med en høj grad af arbejdsglæde og trivsel. Med udgangspunkt i et godt samarbejde og fællesskabets ressourcer arbejder vi med henblik på at løfte kerneopgaven kvalitativt og fagligt.
Vi er fagligt velfunderede og arbejder kontinuerligt med pædagogisk udvikling og fagfagligheden i huset, netop nu med særligt fokus på børnekultur og skabelsen af inspirerende lege- og læringsmiljøer med afsæt i KIDS.
I det daglige pædagogiske arbejde er anerkendelse, mentalisering, udviklende læringsmiljøer, respekt for barnets behov og børnefællesskabet vigtige omdrejningspunkter ift. arbejdet med at understøtte børnenes dannelse, udvikling og trivsel.
Ansættelsesvilkår
Løn - og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.
Ansøgningsfrist
Mandag 8. januar 2025.
Har du lyst til at vide mere?
Du kan kontakte institutionsleder Mary Anna Schnoor på 76 81 87 40, eller du kan læse mere om os på
www.boegen.vejle.dk. Du er meget velkommen til at ringe og aftale tid til en rundvisning eller hvis du har spørgsmål vedr. stillingen.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.