Vi søger medarbejdere til weekendvagter i faste rul til alle vores afdelinger på Egedal.
Du kan være uddannet pædagog, ergoterapeut, sygeplejerske eller have en anden sundhedsfaglig / pædagogisk baggrund, meget gerne med miljøterapeutisk og psykiatrisk erfaring.
Egedal er et specialiseret miljøterapeutisk behandlingssted for psykisk sårbare og psykisk udfordrede unge. Egedal har eksisteret i over 30 år og har stor ekspertise og erfaring med målgruppen. Egedal er normeret til at have 15 unge boende på vores sted i Vallekilde samt 4 unge boende på vores afdeling Æblehøjgård i Skippinge og 3 pladser i vores forholdsvis nye skærmede afdeling ”At bo i Ro” i Vallekilde. Vi har desuden et dagtilbud og en kaffe&juicebar, som også ligger i Vallekilde.
På Behandlingsstedet Egedal er omdrejningspunktet for vores behandling miljøterapi. Vi arbejder dog med udgangspunkt i en eklektisk og fleksibel tilgang, der også gør brug af traume-fokuseret tilgang, herunder med fokus på kroppen, hvor vi bl.a. kan gøre brug af ballstick massage, ligesom vi trækker på den nyeste forskning indenfor vores målgruppe af unge, således at både de unges individuelle vanskeligheder, historik og gruppens udfordringer og ressourcer kan arbejdes med i behandlingen. Vi arbejder miljøterapeutisk med afsæt i psykodynamisk og systemisk tænkning. Vi er en arbejdsplads i udvikling, vi vægter høj faglighed samt et godt arbejdsmiljø. Vi er en del af et miljøterapeutisk uddannelsesfælleskab, hvor alle miljøterapeuter deltager. Læs mere på sedac.dk. Hvis du vil læse mere om vores tilgang og metode, så tjek vores hjemmeside egedal.nu.
Egedal er en spændende arbejdsplads, vi har en dygtig og engageret medarbejdergruppe, derudover har vi bl.a. ansat en psykolog, en forsker og en psykiatrisk konsulent.
Der er faste supervisions- og undervisningsdage til alle vores vikarer og weekendarbejdere. Når du arbejder i weekender, arbejder du fx fredag kl. 14 til kl. 22 og lørdag kl. 9 til kl. 22 eller søndag fra kl. 9 til kl. 22. Der er også enkelte ledige nattevagter i weekender.
Vi lægger vægt på at du:
Deadline for ansøgning 14. marts 2025
Ansøgning sendes til [email protected]
Mere info om jobbet send mail til [email protected]
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir