Vi søger flere dygtige og engagerede kolleger, som kan starte 1. februar 2025 eller snarest derefter. Vi søger både til vuggestuen og bybørnehaven. (Samt vores udflytterafdelingen - se vores andet opslag).
Om os
Vi er en stor integreret institution med 150+ børn i alderen 0-6 år fordelt på seks vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper, hvoraf to grupper kører til et udflytterfællesskab i Dragør.
Altankassen ligger tæt på Metroen og Amager Fælled og er omgivet af mange dejlige grønne områder, offentlige legepladser og kulturelle tilbud.
På Amagerfælledvej fordeler vi os på tre etager i et hus, som vi deler med en anden institution, der ligger i stuen.
Vi har rigtig gode indendørs faciliteter med en stor sal, klatre/tumlerum, gode gangarealer og store, lyse stuer. Udendørs har vi en fantastisk legeplads med store, gamle træer, bålplads, bold- og hockeybane og gode muligheder for leg.
I Nyttehaven har vi ligeledes gode indendørs/udendørs faciliteter og ligger tæt på skov, eng og strand.
Om institutionen
Vi arbejder kontinuerligt med at skabe et godt arbejdsmiljø og vi har flere medarbejdere, som har søgt tilbage til Altankassen efter at have være væk fra institutionen.
Det sidste år har vi arbejdet med Tryghedscirklen og kommer i år til at arbejde med leg og legemiljøer på tværs af hele institutionen. Vores fokus er på den gode relation og tryghed som grundlag for al udvikling og læring.
Vi lægger vægt på, at alle børn skal føle sig set, hørt og forstået hver dag.
Vi tager udgangspunkt i nærmeste udviklingszone og arbejder med børnenes selvhjulpenhed og med at se intentionen bag børnenes ageren, for at kunne hjælpe alle børn til at indgå på bedst mulig vis i små og større børnefællesskaber.
Vi arbejder differentieret og kontinuerligt ud fra barnets/børnegruppens udvikling og behov gennem hele dagen.
Altankassen har to ledere, som prioriterer at være nærværende i praksis og deltager på alle stuemøder.
Altankassen er en del af Amager Klynge C, som består af seks institutioner.
Vi forventer, at du
Vi kan tilbyde
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. Vi håber, du kan starte den 1. februar 2025 eller snarest derefter.
Stillingerne er på 37 timer ugentligt. Arbejdstiden vil ligge mellem kl. 7.00 og 17.00 – dog er der personalemøder, forældremøder og lignende, som ligger efter kl. 17.00.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Vil du vide mere?
Du kan kontakte pædagogisk leder, Anne Müllertz på 51 22 47 39 for spørgsmål eller besøg, inden du søger en af stillingerne.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
I din ansøgning bedes du angive, om du søger en stilling i vuggestuen, børnehaven eller begge.
Søg via linket senest onsdag den 29. januar 2025
Vi glæder os til at læse din ansøgning og holder løbende ansættelsessamtaler.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir