Pædagoger/pædagogiske medarbejdere søges til Den Sikrede Institution Stevnsfortet
Stevnsfortet søger flere medarbejdere til at indgå i fast rullevagtplan på en afdeling og medarbejdere til at indgå i Stevnsfortets Flex team. I FLEX teamet er der en højere grad af indflydelse på hvordan ens vagter planlægges, og man vil være tilknyttet begge Stevnsfortets afdelinger. Beskriv gerne i ansøgning hvilken funktion du er interesseret i at søge, eller om du ønsker at komme i betragtning til begge dele. Begge funktioner er med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
De unge på Stevnsfortet
Unge anbragt på Stevnsfortet, har ofte svære sociale problemstillinger og misbrugsproblematikker. Det er unge med adfærdsmæssige udfordringer, som ofte bliver psykologisk screenet og udredt undervejs i deres anbringelse på Stevnsfortet. Det betyder, at der tilrettelægges pædagogiske indsatser ift. de unges problemstillinger og adfærd.
Hvem er vi:
Stevnsfortet er en sikrede institution med plads til 11 unge med henholdsvis, 6 pladser på afd. Øst, og 5 pladser på afd. Syd. De anbragte er unge mellem 12-17 år, som primært enten er anbragt i varetægtssurrogat, som led i en ungdomssanktion eller UKN forløb, en pædagogisk observation, eller på baggrund af farlighedskriteriet.
Vi er en organisation på ca. 50 medarbejdere bestående af pædagoger, faglærere, social-og sundhedsassistent, servicemedarbejdere, intern vikarkorps, samt administrative personale.
Link for mere info: Stevnsfortet - Region Sjælland - Vi er til for dig (regionsjaelland.dk)
Dine daglige opgaver:
Din hverdag på Stevnsfortet vil primært udgøres af samværet med de unge, der bærer præg af både praktiske opgaver og relations arbejde. Du vil indgå i et team, hvor du i samarbejde med din kontaktkollega har det overordnet pædagogiske ansvar for udarbejdelse af delmål for 1-2 unge på afdelingen. Desuden vil du hver anden uge deltage i personalemøder, hvor du indgår i tværfagligt sparring med dine kollegaer, dagtilbudspersonale og visitator. Derudover vil du modtage løbende supervision med udgangspunkt i neuropsykologi og neuropædagogik.
Hvilke kompetencer kræver jobbet:
Vi arbejder dagligt med komplekse problemstillinger, og derfor stiller vi høje krav til faglighed, samt personlig robusthed og tolerance. Det vil være en fordel, at have kendskab til målgruppen, samt erfaringen med unge, som har psykiske problemstillinger, men ikke en nødvendighed for at søge stillingen.
Vi forventer at du:
Vi tilbyder:
Alle stillinger er på 37 timer pr. uge indeholdende skiftende arbejdstider i et fast rullende 8 ugers skema, herunder weekendarbejde hver anden weekend, samt arbejde på søn- og helligdage.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Viceforstander Søren Olsen i hverdagene mellem kl.9-15 på tlf.56 50 73 70.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: 18. september 2024
Samtaler: 24. og 25. september 2024
Tiltrædelse: 1. november 2024 eller hurtigst muligt.
Arbejdssted: Den Sikrede Institution Stevnsfortet, Korsnæbsvej 63, 4763 Rødvig Stevns
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir