Er du uddannet pædagog, og vil du være med til at skabe rammen om et godt børne- og ungeliv med glæde, liv og læring?
Vi søger dygtige kolleger til to engagerede teams.
Nærumgård er hjem for 14 børn og unge i alderen 5-18 år og er beliggende i Nærum omgivet af skov og grønne områder. Børnene har alle udviklingshæmning i moderat til svær grad og en vifte af andre diagnoser som autismespektrumforstyrrelse og ADHD.
Børnene har brug for kompetente og omsorgsfulde voksne til at støtte og hjælpe i stort set alle aktiviteter, herunder at gøre hverdagen genkendelig og struktureret, samt til personlig pleje. Det er børn og unge, som har begrænset verbalt sprog, og som kan reagere med selvskadende eller udadreagerende adfærd.
Vi tilbyder
Om opgaven
Kerneopgaven kan være kompleks og indimellem kalder den på mange forsøg. Du vil få brug for din tålmodighed, kreativitet og evne til at observere og beskrive faglig praksis.
Ambitionen for arbejdet på Nærumgård er at skabe rammen om et godt børne- og ungeliv med glæde, liv og læring. Det gør vi sammen ved at give hver enkelt en tryg opvækst med fokus på trivsel, udvikling og en så høj grad af selvstændighed som muligt.
Vores arbejde er særligt funderet i neuropædagogik, Low Arousal og struktureret pædagogik. Vi tilpasser de pædagogiske metoder til det enkelte barn og er optagede af at skabe en tillidsfuld og nærværende kontakt.
Vi er organiseret i tre afdelinger med tre-seks børn. Børnene har hver en kontaktperson, men det er et fælles anliggende i teamet at planlægge, udføre og evaluere den pædagogiske indsats for alle børn i afdelingen.
Arbejdstid og ansættelsesforhold
I dagtimerne er vores børn i skole, og størstedelen af din arbejdstid vil derfor ligge eftermiddage, aftenener og hver 2. weekend. Stillingerne passer derfor særligt godt til dig, der nyder at holde fri om dagen. Stillingerne er på fuldtid. Vi er en fleksibel arbejdsplads med en ambition om at skabe et attraktivt arbejdsliv for dig. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Ved ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest. Tiltrædelse er den 1. april 2025 eller tidligere, hvis muligt.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte leder Line Heiberg på 26 30 19 00, hvis du vil vide mere om stillingerne eller gerne vil komme på besøg.
Søg via linket senest søndag den 23. februar 2025
Vi holder ansættelsessamtaler torsdag den 27. februar.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir