Da to af vores dygtige pædagoger skal på efterløn, har vi nu to ledige pædagogstillinger i børnehaven. Så her en unik mulighed for at blive en del af vores skønne hus, som er af forældre og personale en eftertragtet institution.
I Nøddekrattet får vi arbejdsglæde ved at sikre børnene en god hverdag, hvor de kan komme trygge og glade i institution og gå hjem stimulerede og fyldte med oplevelser. Vi har høje ambitioner og brænder for at arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Nærvær, relationer og faglig refleksion
Hos os bliver du en del af en spændende og udviklende arbejdsplads, hvor vi hele tiden søger at udvikle os fagligt. Vi arbejder ud fra vores kerneopgave, som er: "Vi samarbejder ud fra en anerkendende tankegang om at sikre børnenes udvikling gennem tryghed og nærvær med fokus på det enkelte barn og dets familie."
Vi søger at være varme og nærværende rollemodeller, der skaber gode læringsmiljøer for børnene. Vi skal til at sætte fokus på at arbejder med aktionslæring som systematisk tilgang til vores pædagogiske praksis og sætter løbende aktioner i gang og reflekterer over dem sammen. Der er med tiden mulighed for at uddanne sig til praktikvejleder.
Vi vil gerne høre fra dig, som:
Det er vigtigt, at du er opmærksom på børns initiativer, sætter ord på deres handlinger og følelser og giver plads til, at børnene kan udfolde sig forskelligt. Det er tydeligt at mærke, at du er engageret i dit arbejde.
Når du samarbejder, har du en naturlig respekt for forskelligheder og er professionel i din tilgang både til børn, forældre, kolleger og andre samarbejdspartnere. Som menneske har du en positiv indstilling til livet og er god til at skabe relationer og kommunikere tydeligt – både mundtligt og skriftligt.
Vi gør tingene sammen
Du bliver en del af en institution, hvor vi har et godt arbejdsmiljø med en god omgangstone og alle bidrager til en hyggelig og tryg atmosfære. Vi udviser anerkendelse, tillid, omsorg og respekt for hinanden, og vi har fokus på, at vi lykkes bedst, når vi gør tingene sammen.
Vi bruger KIDS, SprogTrapppen, Rambøll Sprog og Dialog som pædagogiske udviklingsværktøjer samt AULA som kommunikationsværktøj med forældrene. Du får selvfølgelig en god introduktion.
Du bliver en del af et børnehaveteam med to pædagoger, en pædagogisk assistent og tre pædagogmedhjælpere. Alle brænder for at give vores børn det bedste børnehaveliv. Der er to stuer med 22 børn på hver stue. Vi tilstræber løbende sparring og koordinering på tværs af hele huset i forhold til vores mangfoldige børnegruppe.
Praktiske oplysninger
Stillingen er på 37 timer om ugen. Ansættelse er pr. 1. juni med mulighed for tidligere opstart.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfristen er onsdag den 9. april 2025
Vi afholder løbende samtaler.
Ansøgning, CV og evt. andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at sende en sms til pædagogisk leder i Nøddekrattet, Annette Lindgren på 2374 0962, så giver hun dig et kald. Du er også meget velkommen til at komme på besøg.
Vi ser frem til at byde dig velkommen og tage godt imod dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir