Børne- og Ungehjemmet Opholdsstedet Lindersvold er et socialpædagogisk opholdssted, der er beliggende i skøn natur mellem Fakse og Præstø.
Opholdsstedet Lindersvold, er et døgn-opholdssted for unge mellem 14 og 22 år, med sociale- følelses- og adfærdsmæssige problematikker. Vi er normeret til at have 10 unge.
Vi er akut institution, samt vi har §43, efterværn og op til 4 §107 pladser.
Da vi får flere unge ind mangler vi mere personale, som vil være en del af vores fællesskab.
Vi søger kollegaer, som:
- Gerne er uddannet pædagog, pædagogisk assistent eller med erfaring indenfor området/målgruppen..
- Erfaring og gerne uddannelse indenfor autismespektret og evt. selvskade.
- Kan byde ind med fysiske aktiviteter, fx fodbold, klatring, gå-/løbeture, cykelture. Meget gerne kunne lide at være i naturen.
- Interesse i at bruge vores dyr som et pædagogisk redskab i forbindelse med arbejdet med de unge. Samt pasning og de praktiske ting omkring dyrene. (Vi har får, geder, heste og kat)
- Være deltagende og tage ansvar for vores programmer.
- Vil deltage i kolonier/ferier og andre ture ud af huset både med og uden overnatning.
- Har en god selvforståelse og positivt menneskesyn.
- Har mod på at støtte de unge i deres personlige udvikling.
- Har evner til at arbejde alene samt samarbejde i teams.
- Har erfaring med og kan varetage støttet samvær. Samt lave dokumentation for dette.
- Kan tage selvstændigt initiativ.
- Tør og vil tage ansvar.
- Vigtigt at du kan arbejde 1:1, da vi har unge der har støttetimer og derved behov for 1:1 i flere timer dagligt.
- Være kontaktpædagog for de unge. Hvilket indebærer at have overblikket og være 'den røde tråd' for de unge vedr. de praktiske ting fx læge, psykiater, psykolog, jobcenter, skole, forældre.
- Har godt humør og gå-på-mod.
- Er en ildsjæl.
- Kan varetage forældresamarbejde.
- Har Dokumentation, journalføring, udarbejdelse af statusrapporter og IT-anvendelse som en naturlig del af dit arbejde. Dette har høj prioritet hos os.
- Er fleksibel i forhold til arbejdstider og være omstillingsparat i forbindelse med akutte opgaver.
Vi forventer at du har kørekort, kan formulere dig skriftligt samt kan arbejde målrettet med dokumenterbare mål.
Du vil indgå i et 4-ugers rul, hvor man har arbejder hver anden weekend. Arbejdstiderne ligger i tidsrummet 9-22 på hverdage (dog oftest aftenvagter) og 9-23 i weekender. Der kan være mulighed for enkelte sovende nattevagter evt. også fast.
Vi har åbent 365 dage om året, og vi følger vores 4-ugers rul også på helligdage og i ferier. Dog er det muligt at bytte og komme med ønsker om evt. afspadsering eller ferie.
Vi søger pt. kollegaer, der ansættes på 30-37 timer.
Ansøgningsfrist: 01. september 2024 der vil være løbende ansættelsessamtaler.
Ansøgning samt cv sendes på mail til: [email protected] mrk pædagog Oph LV
Se mere om os på vores hjemmeside: www.opholdsstedet-lindersvold.dk