1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Randers

Børnehaven Lucernevej

Pædagoger til Specialbørnehaven Lucernevej

Fuldtid

Permanent

Lucernevej 61, 8920 Randers NV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2822804
|
Indrykket for 1 dage siden
Er du pædagog og brænder du for at arbejde med børn med funktionsnedsættelser, så læs med!

Af forskellige rare årsager – tilgang i børn, en gravid kollega og en kollega, som går på pension, søger vi nu 3 pædagoger til Specialbørnehaven Lucernevej og vores aflastningstilbud.

Stillingerne er som udgangspunkt 37 timer ugentligt og med opstart den 1. april 2025. Den ene stilling er en midlertidig stilling frem til udgangen af 2025.

Specialbørnehaven Lucernevej er Randers Kommunes §83-institution, og sammen med otte andre dagtilbud og et fritidshjem i Nordbyen, udgør vi Område Midt i Randers’ dagtilbud under forvaltningen Børn og Skole. Vi er på mange områder i proces, da Børnehandicap pr. 1. januar 2025 er sammenlagt med Familieområdet.

Børnehavens målgruppe er børn i alderen 0 til 6 år med betydelig og varig nedsat funktionsevne og med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Alle børn, der går i Specialbørnehaven Lucernevej, har behov for en individuel og særligt tilrettelagt specialpædagogisk indsats, og som en del af tilbuddet modtager børnene terapi. For nu er der ansat syv pædagoger, to medhjælpere, en ergo-, en musik-, og en fysioterapeut.

Børnehaven er normeret til 17 børn, og lige nu er der 13 børn indskrevet. Derudover tilbyder vi som et forsøg fleksibel aflastning frem til udgangen af 2025 i tidsrummet kl. 16.00-20.00 tirsdag og onsdag i børnehavens lokaler samt en weekend om måneden kl. 10.00-19.00. 6 børn fra børnehaven er visiteret til aflastningstilbuddet. I aflastningen indgår der vejledning til forældrene både individuelt og i grupper, hvilket faciliteres af de faste pædagoger tilknyttet aflastningen – så denne opgave skal du kunne se dig selv i.

Vi møder barnet hvor det er udviklingsmæssigt, og vores fornemmeste opave er at skabe trivsel og udvikling for barnet. Hverdagen tilrettelægges med afsæt i barnets behov og med afsæt i barnets handleplan og mål, der udarbejdes i samarbejde med forældrene. Børnehavens rytme er ligeledes båret af forudsigelighed, tryghed, nærvær, tilpassede udfordringer og værdifulde oplevelser.

Vores faglige fundament er baseret på en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, og hvor vi inddrager metoder inden for blandt andet neuropædagogik – det væsentlige for os er, at vi altid tager afsæt i det enkelte barns ressourcer og kompenserer hvor det er nødvendigt. Dermed vægter vi et solidt fundament, hvor faglighed og samspil går hånd i hånd, og altid med troen på at mennesker kan udvikle sig – dette gør sig gældende både for børn, forældre og kollegialt. Vi er stolte af vores høje faglige niveau og vi glæder os til at lære fra os. Ligeledes er der et tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper, da børnene modtager terapi som en del af behandlingstilbuddet.

Vi forventer, at du
  • er uddannet pædagog og har kendskab til arbejdet med børn med nedsat funktionsevne
  • er smilende, nærværende og udadvendt
  • er anerkende og ressourcefokuseret i samarbejdet med børn og kolleger
  • kan se dig selv have varierende arbejdstider, det vil sige aften- og weekendarbejde jævnfør aflastningens åbningstider
  • er fleksibel og formår at have flere bolde i luften samtidig, men
  • er engageret i kerneopgaven og kan arbejde selvstændigt
  • er villig til at indgå i et stærkt arbejdsfællesskab, hvor feedbackkultur og loyalitet er bærende for fællesskabet
  • er struktureret, stabil og omsorgsfuld – og er bevidst om, at nervesystemer smitter

Du kan forvente
  • en velfungerende institution med fagligt dygtige og erfarne kolleger
  • et stærkt tværfagligt arbejdsfællesskab
  • en børnehave, som er udviklingsorienteret, holder sig fagligt opdateret og som har høje ambitioner både for børnene, for fagligheden og for arbejdsfællesskabet
  • en børnehave fyldt med en flok helt fantastiske børn
  • en direkte, hjælpsom og humørfyldt arbejdsplads, hvor vi insisterer på at fejre vores succeser

Vi glæder os til at få dig med på vores hold!

Ansøgningsfrist
3. februar 2025.
Der forventes afholdt samtaler den 7. februar 2025.

I løbet af rekrutteringsprocessen vil der blive indhentet referencer.

For yderligere oplysninger
eller spørgsmål vedrørende stillingen, kontakt afdelingsleder Line Sofie Fruerboel på mail [email protected]

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Randers
Pædagog
Midtjylland
Undervisning og pædagogik
Randers
Undervisning og pædagogik
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Region Midtjylland - SUA Egegården - Botilbud

    Pædagog til det højt specialiserede tilbud Gårdene, Randers SØ

    Fuldtid

    Nedergårdsvej 8, 8960 Randers SØ, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Du får en arbejdsplads på et højt specialiseret regionalt botilbud med glade og engagerede kollegaer, hvor trivsel, arbejdsmiljø og indflydelse på egen hverdag er i højsædet. Vi får en empatisk, løsni... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Dyrbyvej 18, 8981 Spentrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Platanvej 62, 8930 Randers NØ, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job