1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Furesø
Nyt job

Københavns Kommune - Baunegård

Pædagoger til døgntilbud for børn og unge med autisme, Baunegård i Værløse (tilkaldevikarer – døgnvagter med rådighed)

Deltid

Tidsbegrænset

Bavnestedet 201, 3500 Værløse, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2730312
|
Indrykket for 1 dage siden

Brænder du for at gøre en forskel i børn og unges liv, og har du lyst til at bidrage til et trygt og udviklende miljø, hvor fællesskab, trivsel og læring er i centrum?
Er du klar til nye udfordringer og spændende opgaver, og vil du være en del af en dynamisk udvikling på Baunegård?

Så leder vi efter engagerede kolleger, som vi ser frem til at byde velkommen.

Kort om Baunegård
Baunegård er et behandlingsorienteret døgntilbud for 12 normaltbegavede børn og unge i alderen 6-18 år, som alle er diagnosticeret med autismespektrumforstyrrelser og forskellige følgediagnoser, herunder ADHD, OCD og angst. 

Hos os er det gode børneliv i centrum. Vi stræber efter at skabe et rummeligt, hjemligt og trygt sted, hvor der er fokus på venskaber, oplevelser, kost, hygge og en aktiv hverdag, ligesom det er vores faste mål, at alle børn og unge udfordres, trives og udvikler sig. Baunegård ligger smukt placeret i Værløse tæt på skov og søer, hvilket skaber gode rammer for aktiviteter og udeliv. 

Kom med indenfor på Baunegård (varighed 55 sek).

Vi udvider – vil du være med?
Vi udvider i løbet af august 2024 Baunegård med fire nye pladser for at sikre, at vores tilbud også i fremtiden matcher målgruppen. Derfor er vi i gang med en omstillings- og udviklingsproces, da I forhold til vores nuværende målgruppe skal vi i den nye enhed fremover kunne rumme børn og unge, som udover en autismediagnose også kan have en mere selvskadende adfærd. Det er en øvelse, som kræver både opkvalificering rent fagligt og ikke mindst en udvidelse af medarbejdergruppen.

Din 'oplæring' og onboarding vil således foregå i vores eksisterende bygning og i tæt samarbejde med erfarne kolleger, og I vil sammen gå igennem den tilpasning og omstilling, som det kræver at etablere de fire nye pladser.

Du har den rette faglighed og mindset
Vi har brug for dig, som måske er uddannet pædagog, studerende og gerne har erfaring med vores eller en tilsvarende målgruppe. Du engagerer dig i de udfordringer, som vores børn og unge kan stå i, og med din rolige fremfærd lader du dig ikke så let skræmme af uventede reaktioner eller situationer.

Du er med til at skabe gode rutiner, rummelige samtaler og klare rammer for vores børn og unge på Baunegård, og udover at være fagligt dygtig er du også ukompliceret at samarbejde med og går til opgaven med gåpåmod og smil på læben.

Nye udfordringer giver dig energi, og du kan lide at være med til at bygge noget nyt op og skabe optimale rammer for den pædagogiske praksis. Som menneske kan du håndtere det uvisse og skabe fremdrift, selvom vejen ikke er mejslet i sten.

Din motivation er hver dag at skabe det bedste udgangspunkt for børn og unge med udgangspunkt i din faglige viden og med inddragelse af deres ønsker og drømme. Derudover er det vigtigt, at du kan samarbejde med dine kolleger og kan se en værdi i at reflektere i flok og på tværs af erfaringsniveau og uddannelser.

Hos os kommer du godt fra start
På Baunegård arbejder vi aktivt med introduktion og onboarding af nye medarbejdere, hvilket du også vil opdage, hvis du starter hos os. Inden du starter, får du tilknyttet en dygtig kollega, og dine første to dage vil gå med at blive introduceret til Baunegård og blive undervist i alt fra sundhedsfaglig praksis til vores pædagogiske tilgang.

Vi er en del af noget større
Baunegård er en del af Center for Børn med Handicap (CBH), som er et mindre center forankret i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. CBH består af i alt fire institutioner med hver deres målgruppe. I CBH og Baunegård tror vi på, at vi skal turde udvikle os og nogle gange kaste os direkte ud i den dybe ende, og vi ser fejl som erfaring og uundgåelige trin på vejen, som vi deler med gruppen, så alle bliver klogere sammen. Denne indstilling prøver vi også at give videre til vores børn og unge, så de får mod på at prøve, også selvom det til tider betyder at fejle.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som tilkaldevikar. Ansættelsen kan være med skiftende arbejdstider, dag-, aften- og weekendvagter, og vi forsøger at imødekomme dine ønsker, så vores vagtplaner og dit studie- og privatliv kan hænge sammen. Løn efter gældende overenskomst. Vi indhenter straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelserne.

Hvis du stadig læser med … 
Du behøver ikke sende en lang ansøgning, men søg stillingen og vedhæft gerne et kort CV og evt. et par linjer om dig selv.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Anne Maj på 23 81 67 19.

Søg via linket senest torsdag den 24. oktober 2024
Vi holder samtaler løbende.

Om Borgercenter Handicap (BCH)
Borgercenter Handicaps kerneopgave er at understøtte og skabe forudsætninger for, at københavnere med handicap kan udfolde deres potentiale for livskvalitet og mestring af eget liv. Som medarbejder i Borgercenter Handicap bliver du en del af et udviklende og stærkt fagligt fællesskab, hvor vi står sammen om at gøre en forskel for andre. Læs mere om os her

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Furesø
Pædagog
Hovedstaden
Vikar
Furesø
Vikar
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - Baunegård

    Pædagog til døgntilbud for børn og unge med autisme, Baunegård i Værløse (fuldtid – døgnvagter med rådighed)

    Fuldtid

    Bavnestedet 201, 3500 Værløse, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være med til at skabe rammen om et godt børne- og ungeliv med deltagelse i fællesskabet, glæde, liv og læring? Har du mod på nye udfordringer, og har du lyst til at blive en del af en større om... Læs mere
    Københavns Kommune

    Deltid

    3520 Farum, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Furesø kommune

    Fuldtid

    Paltholmterrasserne 6A, 3520 Farum, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Vi søger en uddannet pædagog til en fast stilling i en vuggestuegruppe på ca. 8 børn. Timeantallet og starttidspunkt er ikke så vigtigt for os, så det kan vi tale om. Børnehuset Mimers Brønd ligger i ... Læs mere
    Furesø kommune
    Furesø kommune

    Fuldtid

    Stavnsholtvej 43, 3520 Farum, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Vi søger en uddannet skolepædagog til vores dejlige FFO, som ligger i selvstændige lokaler på Stavnsholtskolen. Vi bor i naturskønne omgivelser med mange gode legeområder, en kulinarisk kantine og spæ... Læs mere
    Furesø kommune
    Furesø kommune

    Fuldtid

    Stavnsholtvej 170, 3520 Farum, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Vi søger en ny pædagog eller pædagogisk assistent til vores charmerende og hyggelige vuggestue, hvor børneperspektiv, nærvær og humor er i højsæde. Vil du være vores nye kollega på 32-37 timer om ugen... Læs mere
    Furesø kommune
Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Furesø
Pædagog
Hovedstaden
Vikar
Furesø
Vikar
Hovedstaden