1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København

Københavns Kommune - E-huset

Pædagoger til E-huset

Fuldtid

Permanent

Thorsgade 61, 2200 København N, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2715985
|
Indrykket for 2 dage siden

Bliv en del af en rummelig arbejdsplads med et højt fagligt niveau, hvor der er fokus på respekt for det enkelte menneske og det levede liv

E-huset er et §108 tilbud til 48 borgere, der lever med alkoholafhængighed og fortsat alkoholindtag.

Beboerne i E-huset (for det kalder vi dem nu) er som oftest mænd midt i livet. De har som følge af et langt liv med afhængighed af alkohol behov for hjælp. Det være sig fysisk, psykisk som socialt.

Beboerne kommer ved indflytning typisk fra gaden, herberg eller eget hjem. Man bor i gennemsnit i E-huset i et par år. Enkelte flytter på plejehjem.

Som pædagog i E-huset samarbejder du dagligt med beboeren om at opfylde mangeartede behov. Vi ønsker at arbejde på et højt fagligt niveau med fokus på respekt for det enkelte menneske og det levede liv.

Personalegruppen er tværfagligt sammensat af pædagoger, social- og sundhedshjælpere/assistenter, akademikere samt sygeplejersker. Alle ansatte arbejder med en høj grad af selvstændighed, hvilket afføder løbende krav om, at man kan sige til og fra.

Alle beboere har tilknyttet en socialfaglig og en sundhedsfaglig kontaktperson. Vi er organiseret i tre medstyrende teams med otte medarbejdere i hvert team.

Vi har social- og sundhedsfaglige koordinatorer, der hjælper os, når vi har brug for det.

Målgruppen kræver, at vi er omstillingsparate og kan tage hurtige beslutninger. Hverdagen kræver, at vi har overskud til akutopståede problemer, dilemmaer eller uforudsete situationer. Det samme gør den politiske organisation, vi arbejder i.

Vi har sjældent lange stabile perioder, hvor vi stagnerer. Tværtimod udvikler og tilpasser vi os kontinuerligt ift. de aktuelle krav og behov, som både målgruppen og det politiske system har til os.

Arbejdsmiljøet i E-huset er rart og rummeligt. Vi ønsker at samarbejde tværfagligt, at hjælpe hinanden og vi har respekt for vores kolleger og vores indsats. Vi arbejder i et adstadigt tempo, så både beboerne og vi selv kan følge med.

Samarbejdet med beboerne er præget af dagsformen og rummer meget gerne aktiviteter og forskelligt praktisk arbejde. Hver dag håber vi at hjælpe beboerne med personlig hygiejne og oprydning, ligesom vi gerne går en tur i Netto med dem.

Vi ønsker, at du

  • har erfaring og interesse for arbejdet med socialt udsatte borgere
  • er fagligt velfunderet og kan strukturere din arbejdsdag. Vi arbejder tværfagligt, og det er vigtigt, at du ikke er fedtet med dine monofaglige overvejelser
  • har kompetencer indenfor konflikthåndtering og –nedtrapning og gerne erfaring med Low Arousal
  • har kendskab til målgruppen og en respekt for, at ikke alle er lige forundt
  • ikke er bange for praktiske opgaver
  • kender dine egne begrænsninger og er i stand til at respektere husets rammer og betingelser. Herunder beboernes daglige og til tider massive alkoholindtag. Langt de fleste beboere ryger men hjælper os gerne med at lufte ud

Vi tilbyder

  • en fast stilling 32-37 timer ugentligt med blandede dag- og aftenvagter og med weekendarbejde hveranden eller tredje weekend
  • tilkaldevikarstillinger
  • individuel introduktion med mentorordning
  • løbende supervision
  • et roligt arbejdstempo med tid til både faglig refleksion, frokost og finurligheder

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. 

Der er tale om i alt tre stillinger inkl. vikarstillinger.

Ansættelse hurtigst muligt. 

Yderligere oplysninger  
E-Huset er en del af Center for Udsatte Voksne og Familier i Borgercenter Voksne, Socialforvaltningen.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte socialfaglig koordinator Arne Møller eller TR Lone Jørgensen på 2631 2124. Her kan du også rekvirere vores funktionsbeskrivelser og medarbejderhåndbog. 

Alternativt kan tilbudsleder Eva Lausted kontaktes på 2637 4768. 

Søg via linket senest onsdag den 23. oktober 2024
Ansættelsessamtaler afholdes den 28. oktober 2024.

Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
København
Pædagog
Hovedstaden
Pleje og omsorg
København
Pleje og omsorg
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Thorupgården

    Social- eller sundhedsfaglig kontaktperson til botilbuddet Thorupgården i Center for Unge og Midlertidige Botilbud

    Fuldtid

    Thorupsgade 8, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vil du være med til at sætte kursen for den rehabiliterende indsats i på Botilbuddet Thorupgården og i Center for Unge og Midlertidige botilbud? Kan du inspirere og motivere, og har du solid erfaring ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Thorupsgade 8, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Som del af vores dedikerede team vil du have en afgørende rolle i at sikre tryghed, støtte og trivsel for vores beboere i nattetimerne. Hvis du har en lidenskab for at arbejde med mennesker med psykos... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Deltid

    Rabarbervej 6, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Har du god energi, går til opgaverne med gåpåmod og bidrager til et godt arbejdsmiljø? Og sætter du pris på samarbejde og at arbejde tværfagligt? Vi søger en pædagog og en omsorgsmedhjælper til faste ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Alléen 3, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Kan du lide at være med at til starte noget nyt op fra bunden? Og trives du med ikke at vide alt og have alle svar på forhånd? Så er du måske vores nye kollega i Elmehuset, hvor vi står overfor at sku... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job