Vi får flere børn i Nyttehaven og søger derfor dygtige og engagerede pædagoger, som kan starte 17. februar 2025 eller snarest derefter.
Om Altankassen
Nyttehaven er en del af den integrerede institution Altankassen, som har 150+ børn i alderen 0-6 år fordelt på seks vuggestuegrupper og to børnehavegrupper på Amagerfælledvej samt to børnehavegrupper i Nyttehaven.
Altankassen ligger tæt på Metroen og Amager Fælled og er omgivet af mange dejlige grønne områder, offentlige legepladser og kulturelle tilbud.
På Amagerfælledvej fordeler vi os på tre etager i et hus, som vi deler med en anden institution, der ligger i stuen.
Vi har rigtig gode indendørs faciliteter med en stor sal, klatre/tumlerum, gode gangarealer og store, lyse stuer. Udendørs har vi en fantastisk legeplads med store, gamle træer, bålplads, bold- og hockeybane og gode muligheder for leg.
Om Nyttehaven
Nyttehaven ligger placeret i Udflytterfællesskabet Rosenlundsvej 1 i Dragør, hvilket er en bustur på 15-20 min fra Altankassen på Amagerfælledvej.
Vi kører kl. 8.30 og er tilbage ca. kl. 15.30. Resten af dagen er Nyttehavens børn sammen med de øvrige børnehavebørn i Altankassen.
Udflytterfællesskabet deles af fem forskellige institutioner, som hver især har deres egen afdeling og legeplads samt nogle fælles faciliteter.
Nyttehaven råder over to store stuer, en bred gang med god plads i garderoben, et stort rum på gangen, et lille rum mellem stuerne og eget personalerum.
Lige udenfor stuerne/garderoben er der en bred træterrasse som overgang til legepladsen. Legepladsen er veldisponeret, med gode legemuligheder og egen bålplads og den meget grøn og velholdt.
Fællesfaciliteterne er en stor sal, et børnekøkken, en cykelbane og en stor bålplads.
På den anden side af vejen ligger Kongelunden, hvor vi har en masse gode legesteder. Sydvestpynten, Kongelundsfortet og Bjarke Cirkelsten ligger indenfor gåafstand, (men vi har også ladcykler) og der er også en del gårde i området, hvor man kan se på dyr på marken.
Vi prioriterer muligheden for at lave pædagogiske aktiviteter udendørs højt uanset vejret, men husker også at bruge vores gode indendørs faciliteter.
Arbejdsfællesskabet i Nyttehaven er noget helt særligt. Fordi vi kun er to stuer, arbejder vi rigtigt meget på tværs både i planlagte aktiviteter og når legen slippes fri. Derudover er både fagligheden og humøret højt.
For øjeblikket er vi en pædagog med tovholderfunktion, to PAU'er, en fast medhjælper og en midlertidigt ansat medhjælper, men da flere og flere af vores vuggestuebørn skal i Nyttehaven har vi brug for nye kolleger, som kan indgå i teamet.
Vi har stuemøde udenfor børnetid hver anden uge og har også ofte planlægningstid i forbindelse med p-møder.
I ferier er vi sammen med børnehaven på Amagerfælledvej enten i Nyttehaven eller i byen (vi har en stue til rådighed i Altankassen) og vores storegruppe har fælles forløb sammen med storegruppen på Amagerfælledvej enten i Nyttehaven eller i byen et par gange om året.
Om institutionen overordnet
Vi arbejder kontinuerligt med at skabe et godt arbejdsmiljø og vi har flere medarbejdere, som har søgt tilbage til Altankassen efter at have være væk fra institutionen.
Det sidste år har vi arbejdet med Tryghedscirklen og kommer i år til at arbejde med leg og legemiljøer.
Vores fokus er på den gode relation og tryghed som grundlag for al udvikling og læring. Vi lægger vægt på, at alle børn skal føle sig set, hørt og forstået hver dag.
Vi tager udgangspunkt i nærmeste udviklingszone og arbejder med børnenes selvhjulpenhed og med at se intentionen bag børnenes ageren, for at kunne hjælpe alle børn til at indgå på bedst mulig vis i små og større børnefællesskaber,
Vi arbejder differentieret og kontinuerligt ud fra barnets/børnegruppens udvikling og behov gennem hele dagen.
Altankassen har to ledere, som prioriterer at være nærværende i praksis og deltager på alle stuemøder.
Altankassen er en del af Amager Klynge C, som består af seks institutioner.
Vi forventer, at du
Vi kan tilbyde
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.
Vi håber, du kan starte den 17. februar 2025 eller snarest derefter. Stillingerne er på 37 timer om ugen.
Arbejdstiden vil ligge mellem kl. 7.00 og 17.00 – dog er der personalemøder, forældremøder og lignende, som ligger efter kl. 17.00. Der er skemalagt 2 månedlige 0-dage.
Der kan aftales indmøde på Nyttehavens matrikel to til tre dage om ugen.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Vil du vide mere?
Du kan kontakte pædagogisk leder Anne Müllertz på 51 22 47 39 for spørgsmål eller besøg, inden du søger en af stillingerne.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest søndag den 9. februar 2025
Vi glæder os til at læse din ansøgning og holder løbende ansættelsessamtaler.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir