Har du erfaring med eller lyst til at arbejde med børn med autisme/ADHD?
Og har du et stort drive og et varmt hjerte for denne gruppe børn?
Så er det måske dig, vi søger, da to af vores kolleger har valgt en ny karrievej.
Vi søger to dygtige pædagoger til vores special-KKFO fra den 1. august 2025 eller efter aftale. Vi kan tilbyde dig et dedikeret arbejdsfællesskab, hvor faglighed og udvikling af den pædagogiske praksis står højt på dagsordenen. Hverdagen kan være travl og pædagogisk udfordrende, men du vil have kompetente kolleger rundt dig, og vi løser opgaverne i fællesskab.
Specialfritidsinstitutionen ved Skolen i Peter Vedelsgade er et integreret fritidstilbud på en specialskole for normalt- til moderat begavede børn med autismespektrumforstyrrelse/ADHD og forskellige tillægsdiagnoser. Skolen har 74 børn fra 0.-9. klasse, og størstedelen går i fritidstilbuddet. Vi deler lokaler med skolen, og vi plejer at holde til huse først på Amager. Pt. er vi dog genhuset ved Kløvermarken, mens skolen bliver renoveret. Vi regner med at flytte tilbage sommeren 2025.
Vi er organiseret i teams, hvor pædagoger og lærere arbejder tæt sammen omkring børnenes undervisning og fritid. Hvert team er tilknyttet en gruppe på syv-ni børn. En stor del af pædagogens arbejdsdag foregår i skoletiden, og det er vigtigt for os, at der er et godt og ligeværdigt samarbejde mellem de to faggrupper.
Vores kerneopgave er, at børnene bliver så livsduelige som muligt. I praksis skal du, sammen med dine kolleger, skabe grundlag for dette gennem kreativitet, initiativ og autisme/ADHD-faglighed, så der opstår gode børnefællesskaber og positiv voksenkontakt. Vi forsøger at skabe de gode børnefællesskaber ikke kun i egen gruppe, men også på tværs af grupperne.
I skoledelen arbejder pædagogerne med understøttende undervisning og undervisning i socialfag for derigennem at udvikle børnenes selvforståelse og sociale kompetencer.
Vi har en engageret forældregruppe, som er meget interesseret i deres børns skole- og fritidsliv, og som er vores vigtigste samarbejdspartnere.
Vi arbejder efter årsnorm, og arbejdstiden for pædagogstillingerne er i skoleuger mellem kl. 09-16/17.00 og i skoleferier mellem kl. 07-17.00.
Om os
Vi ønsker, at vores kommende kolleger
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. august 2025. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Yderligere oplysninger
Kontakt Siri Helleren på 33 66 18 00, hvis du har spørgsmål til stillingerne.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest søndag den 20. april 2025
Vi holder ansættelsessamtaler torsdag den 24. april fra kl. 09.00.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir