På Lindebjerg søger vi pædagoger med tiltrædelse pr. 1. september 2024 eller snarest muligt.
Stillingerne kan variere fra 30 til 37 timer ugentligt, så du kan selv få indlflydelse på, hvor mange timer du vil have.
Arbejdstiden vil være skiftende morgen- og aftenvagter i tidsrummet kl. 7.00 til kl. 23.00 og hver anden weekend.
Lindebjerg er et botilbud for voksne med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, der er beliggende i stationsbyen Aarup i Assens Kommune.
Lindebjerg rummer 64 lejligheder, som er fordelt på fire personaleteams, hvor du vil blive tilknyttet et enkelt team.
Borgerne er i alderen 18 til 71 år og har betydelig og varig funktionsnedsættelse af forskellig karakter, herunder Downs syndrom, psykiatriske diagnoser, autismespektrum forstyrrelser, immobilitet og nonverbal kommunikation m.m. Fælles for alle er, at de har brug for individuel kompenserende støtte og vejledning i alle livets aspekter.
Der er stor spredning i borgernes funktionsniveau, og en del har udfordringer i form af lav impulsstyring og manglende sociale kompetencer. Alle har i høj grad brug for pædagogisk støtte og vejledning for at få hverdagen til at fungere og indgå i sociale fællesskaber.
Vi har særligt fokus på tværprofessionelt samarbejde og rehabiliterende tilgange. Du vil blive medansvarlig for at etablere, vurdere og evaluere socialfaglige tiltag og aktiviteter, der understøtter borgeren.
Lindebjerg har fokus på udvikling, hvilket betyder, at alle medarbejdere deltager i temadage, supervision og kurser med henblik på fundamentering og metodeudvikling.
Vi arbejder efter Assens Kommunes personalepolitiske værdier, som indebærer, at vi bestræber os på at være ordentlige, åbne, engagerede, ambitiøse og tillidsfulde. Derudover har vi fokus på udvikling, respekt og arbejdsglæde samt en positiv og fleksibel tilgang til arbejdet.
Alt skriftlig dokumentation er it-baseret.
Vi ønsker, at du:
Hos os får du:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelse kan finde sted.
Hvis du har brug for yderligere information om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte Lena Orby på tlf. 20 54 77 89 eller Marie Hansen på tlf. 21 79 41 59.
Du kan også se mere ift., hvordan det er at arbejde i en kommune som vores ved at følge #vierassenskommune på de sociale medier.
Ansøgningsfristen er den 23. juni 2024. Vi forventer at afvikle samtaler den 26. juni, men kontakter ansøgere løbende.
Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.
Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.
Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir