1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Vejle

Vejle Kommune

Pædagoger til Spurvetoften

Fuldtid

Permanent

H. O. Wildenskovsvej 1A, 7080 Børkop, Danmark

SE PÅ KORT
Vejle Kommune
ID: 2752475
|
Indrykket for 23 dage siden

Højspecialiseret autismecenter med endnu højere til loftet, søger pædagoger


Er du klar til at folde dine vinger ud og frisætte dine potentialer? På Spurvetoften er borgerens, og dermed også medarbejdernes, udvikling altid i fokus.

Vi søger dig, der sitrer af spænding ved tanken om at få lov til at nørde autismefaglighed og som er i stand til at omsætte viden til konkrete handlinger i dagligdagen. Det vigtige er, at du er klar til træde ind i et udviklingscenter hvor vi hver eneste dag sætter vores viden i spil i samarbejdet med borgerne og i faglig sparring med kollegaer.

Udviklingscenter Spurvetoften er et bo- og beskæftigelsestilbud under Vejle Kommune. Hos os bor voksne med autismespektrumforstyrrelser ofte i kombination med udviklingshæmning eller andre diagnoser. Vi er et center med 37 borgere fordelt i fem små afdelinger som vi kalder ”bo-grupper” og et dagcenter. Lige nu søger vi socialfaglige medarbejdere til vores bo-grupper.
 

Om Spurvetoften:

 
  • Vi er ca. 180 medarbejdere.
  • Vi er optaget af de små detaljer i hverdagen, som sikre trivslen hos den enkelte borger.
  • Vi tilrettelægger opgaver/aktiviteter og struktur efter den enkelte borgers
    evner og formåen.
  • Vi vægter at være sammen i fejlene og sammen i succes.
  • Vi er omstillingsparate, nysgerrige og ivrige efter at imødekomme borgerens initiativer.
  • Vi er nysgerrige på hinandens faglighed og kompetencer, så vi får den tavse viden i brug.
 

Sådan arbejder vi


Vi har et skarpt introprogram, som vi kalder VIP
Alle vores medarbejdere er nemlig valgt med vilje – det betyder, at vi tager os godt af dig fra du kommer ind af døren. Du får en grundig oplæring hos den enkelte borger og bliver inviteret på GRO kurser hvor du blandt andet får indblik i faglige tilgange: LA2, grundlæggende autisme, neuropædagogik og grundlæggende medicin.


Vi har gode rammer
Du får fokussamtaler med din nærmeste leder 2 gange om året og 1 årlig Medarbejderudviklingssamtale. Vi afvikler team- og personalemøder og har fagsupervision med eksterne supervisorer. Derudover er vi stolte over også at have et stærkt internt team af fagfacilitatorer som består af fagspecialister, der kan tilbyde faglig sparring og processer i forbindelse med særlige pædagogiske udfordringer/fokuspunkter.


Hver dag er vigtig
Vi har det sorte bælte i faglighed og samarbejde og ved at dét er de to vigtigste egenskaber for det gode samarbejde med borgerne. Hos os er kerneopgaven ”Min hverdag er mit liv! – et liv med mening, et liv med succes, et liv hvor potentialer frisættes”. Det forpligter os til at samarbejde med borgerne om at skabe en hverdag hvor trivslen i det daglige tæller, hver dag, hele livet.


Hver dag er forskellig
Selvom vi arbejder efter udførlige metodebeskrivelser og vægter en høj grad af forudsigelighed for vores borgere, så står vi selv ofte i en uforudsigelig hverdag og ved, at ingen dage ligner hinanden. Borgergruppen er meget blandet både aldersmæssigt og i forhold til, hvad de har brug for at vi støtter dem med. Derfor vil du møde alt fra opgaver i personlig pleje, til buskørsel til Givskud Zoo, ledsagelse til sygehusbesøg og støtte i ADL (Almindelig Daglig Levevis).
 

Derfor er vi den fedeste arbejdsplads:

 
  • Vi er opfindere: Der er ikke opfundet en håndbog, der beskriver, hvordan man skal arbejde med hver enkelt af vores borgere. Derfor skal vi løbende afstemme, afprøve og tilpasse delmål, kommunikationsværktøjer samt tilgange og metoder. Det kræver vi er fagligt på tæerne og tør tale med hinanden, også når vi er i tvivl.
 
  • Vi er detektiver: Ofte er vi nødt til at observere mikrosignaler hos borgerne og samstykke mange forskellige ’beviser’ for at få det store billede, vi kan handle ud fra.
 
  • Vi ved, at du er vores vigtigste ressourcer: Medarbejderne på Spurvetoften har en vigtig samfundsopgave og vi ved, at det er en opgave der kræver, at man er den bedste udgave af sig selv. Vi tilbyder coaching forløb med fokus på personlig udvikling og vi har det skide sjovt sammen til den årlig ’Spurvefest’ og gode snakke foran kaffemaskinen.

Til at understøtte alt dette har medarbejdere og ledelse i fællesskab udviklet 9 trædesten, som vi alle taler ind i og arbejder ud fra i dagligdagen. Som du kan læse er Spurvetoften altså ikke ’bare’ en arbejdsplads. Vi er et stærkt professionelt praksisfællesskab. Vi er en arbejdsplads drevet med gennemsigtighed, åben kommunikation, medinddragelse og mange fora og systematikker i forhold til videndeling. Vi er stolte af vores særlige engagement og holdånd på tværs og forpligter os alle ind i at vedligeholde og udvikle dette.
Det betyder, at du bliver en del af noget, der er større end dig selv, men det betyder også, at du forpligter dig ind i fællesskabet.
 

Ansættelsesvilkår

Løn - og ansættelsesvilkår efter overenskomst med relevant faglig organisation og reglerne for lokal løn.

Spurvetoften er en døgninstitution, så du arbejder dag- og aften, nogle helligdage samt hver anden weekend.

Stillingerne lyder på 20-37 timer.

Tiltrædelse efter aftale.
 

Flere oplysninger

Der indkaldes løbende til samtaler.

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Lina Bosse Skafte Heinsen 21 36 82 76 for yderligere spørgsmål.
Vi giver også gerne en rundvisning og et kaffemøde.

Du kan læse mere om os på www.spurvetoften.vejle.dk

Se også:

Mærk Meningen - Voksen Handicap
 

Ansøgningsfrist

4.12.2024.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Syddanmark
Pædagog
Vejle
Sundhed
Syddanmark
Sundhed
Vejle

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Vejle Kommune
    Udløber snart

    Vejle Kommune

    Pædagog til Plejecenter Hovergården

    Deltid, Fuldtid

    Storegårdsvej 102B, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Mestrer du relationsfagligheden og tror du på, at relationel tryghed er en præmis for hjælpsomme indsatser, så er Hovergården stedet for dig! Om jobbet Det allervigtigste er, at Hovergården er et godt... Læs mere
    Vejle Kommune
    Udløber snart

    Deltid

    H. O. Wildenskovsvej 10, 7080 Børkop, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    ”Alene kan vi noget, sammen kan vi alt” (Citat borger) Her på Bakkevænget er hverdagen fyldt med nye fantastiske ordsprog, store smil og stor samhørighed borgere og pædagoger imellem. Vi løfter i flok... Læs mere
    Vejle Kommune
    Vejle Kommune

    Fuldtid

    Hørgyden 17D, 7080 Børkop, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Vi søger 3 pædagoger til Udviklingscenter De 2 Gårde – afdeling Rønnevang 1 og Hørgyden Så er det nu du skal søge mod De 2 Gårde – En attraktiv arbejdsplads med stærke faglige fællesskaber, højt til l... Læs mere
    Vejle Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Fuglekærvej 115, 7080 Børkop, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Grib chancen hos Vejle Kommunes Udviklingscenter De 2 Gårde og få en unik mulighed for at: være med til at lede en velfungerende afdeling med dejlige borgere og kompetente medarbejdere få en tæt relat... Læs mere
    Vejle Kommune
    Vejle Kommune

    Deltid

    Bredballe Byvej 67, 7120 Vejle Ø, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Er du en omsorgsfuld, rummelig og empatisk medarbejder, med lyst til at indgå i relationer med mennesker med særlige behov, er det dig vi mangler. Vi søger medarbejdere til fast weekendarbejde. Om du ... Læs mere
    Vejle Kommune
Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Syddanmark
Pædagog
Vejle
Sundhed
Syddanmark
Sundhed
Vejle