Vi søger modige pædagoger med lyst til faglighed og samarbejde inden for autismeområdet
Er du pædagog med erfaring inden for særlige udfordrende og komplekse pædagogiske opgaver og formår du at bringe din faglighed i spil, i samarbejde med dine kollegaer og borgere? Så læs med her ..På Spurvetoften samarbejder vi med borgere med en høj grad af kompleksitet, som har et stort behov for at have dygtige mennesker omkring sig. Der flytter flere nye borgere ind på Spurvetoften og derfor mangler vi lige nu flere dygtige medarbejdere, der kan se sig selv i opgaver som disse.
Vi arbejder på Spurvetoften, ud fra kerneopgaven:
”Min hverdag er mit liv!”- Et liv med mening
- Et liv med successer
- Et liv, hvor mine potentialer frisættes
Borgerne på Spurvetoften har derfor brug for DIG, som kan sætte kryds ved flere af følgende punkter:
- Er ambitiøs og autisme faglig stærk, med borgerens indefra perspektiv for øje
- Kan arbejde med low arosal i det tætte samarbejde med borgeren
- Har erfaring med konflikthåndtering ved borgere med kompleks og udadreagerende adfærd
- Har en stærk samarbejdsevne og får energi af, at man som personalegruppe lykkes
- Kan spille dine kollegaer gode
- Ser det tværprofessionelle samarbejde som en forudsætning for at kunne lykkes i dit arbejde
- Arbejdet kræver faglig hverdagsdokumentation samt udarbejdelse af status, metodebeskrivelser, evalueringer og opfølgning mm. Der vil derfor blive lagt vægt på dine skriftlige kompetencer
Hos Spurvetoften kan vi tilbyde dig:
- Et fantastisk hold af dygtige kollegaer med et stort fokus på samarbejde omkring den enkelte borger
- En unik mulighed for i samarbejde med kollegaer og ledelse, at sætte en pædagogisk retning med fokus på borgerinddragelse
- En leder med store ambitioner for borgerne og medarbejdernes trivsel og udvikling, som står dig bi i det hele arbejdsliv
- Et arbejde, hvor du løbende vil have mulighed for faglig udvikling
- En organisation i udvikling, med høje ambitioner og en tydelig og gennemsigtig strategi
Om Spurvetoften
Udviklingscenter Spurvetoften er et bo- og beskæftigelsestilbud under Vejle Kommune. Målgruppen er voksne med Autismespektrum forstyrrelser og komorbiditet. Der bor 37 borgere på Spurvetoften, fordelt i 5 bo-grupper. På Spurvetoften er faglighed og samarbejde de vigtigste faktorer for god trivsel og et godt arbejdsmiljø.
Vores værdisæt er defineret i form af 9 trædesten, som styrker retningen og rammen i vores arbejde med kerneopgaven. Trædestenene tager afsæt i og er bindeleddet mellem vores faglige ambitioner og samarbejdsrelation. Her er du dermed ansat til to ting – Faglighed og Samarbejde.
V.I.P. Intro
Når du bliver ansat på Spurvetoften bliver du en del af vores V.I.P. Intro program. Det er med til at sikre, at du lærer organisationen at kende og bliver klædt på, ift. noget af den grundlæggende viden, der er relevant i arbejdet med vores borgere. Det betyder, at som nyt personale på Spurvetoften, vil vi rigtig gerne give dig de bedste vilkår for, at du kan finde dig godt til rette hos os.
Sådan arbejder vi
Spurvetoften er en døgninstitution. Din primære arbejdstid vil ligge mellem 6.45-23:00. Der vil være arbejdsdage både på helligdage og i weekenden (hver anden weekend)
Vi støtter borgerne i hverdagen med både pleje og pædagogisk støtte. Du vil derfor blive en del af teamet, der er med til at sikre at borgerne får en meningsfuld og tryg hverdag
Spurvetoften er mere end bare en arbejdsplads. Vi er et stærkt, professionelt fællesskab med fokus på gennemsigtighed, åben kommunikation og medinddragelse. Vi er stolte af vores fællesskab og den stærke holdånd, som vi kontinuerligt udvikler og vedligeholder.
Din kommende leder vil gerne have, at du skal vide, at:”Vi mener at alle borgere på Spurvetoften har krav på medarbejdere, der tør være modige på deres vegne. Vi skal turde, at bringe borgernes indefra perspektiv i spil i vores pædagogiske arbejde og støtte op om hinanden i personalegruppen undervejs i processen” Ansættelsesvilkår
Løn - og ansættelsesvilkår efter overenskomst med relevant faglig organisation og reglerne for lokal løn.
Stillingerne lyder på 30-37 timer.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist
30.3.2025
Da vi har flere ledige stillinger, vil samtalerne blive afholdt løbende.
Flere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Egoenia Rasmussen på tlf. 24601842 for yderligere spørgsmål.
Vi giver også gerne en rundvisning og et kaffemøde.
Du kan læse mere om os på
www.spurvetoften.vejle.dk