Genopslag
Så er der mulighed for at præge det gode børneliv – vi mangler pædagoger til vuggestuen, og børnene vil så gerne have dig med på holdet!
Hvorfor os?
Du skal søge en af vores ledige stillinger i Blomsterkassen, fordi vi netop nu har brug for at få pædagoger, som kan og vil være med til at præge det gode børneliv hos os.
Vi er en institution med kun 10 børn på stuerne, og med en nærværende faglig leder tæt på praksis, der sammen med medarbejderne er med til at realisere nye tiltag, er vi klar til at forme det gode børneliv.
I Blomsterkassen har medarbejderne stor mulighed for indflydelse på pædagogiske processer og udviklingsinitiativer. Du får mulighed for at påvirke hvilken praksis, du skal arbejde i, og brænder du for et større ansvarsområde, så er rollen som fagansvarlig, fagligt fyrtårn, vejleder eller stue-/etageansvarlig måske noget for dig.
I Blomsterkassen skal vi arbejde med fokus på
Stillingerne
Vi tilbyder ansættelse på 37 timer ugentligt, men skulle du ønske at arbejde færre timer, så er vi til at snakke med.
Vi tilbyder ansættelse med mulighed for at få ansvar for særlige områder, hvor du kan sætte dit præg på det pædagogiske arbejde i hverdagen.
Hvem er du?
Du er først og fremmest uddannet pædagog, og det har selvfølgelig stor betydning, at du har lyst til at skabe kvalitet for børnene sammen med os. Du er bevidst om, hvad kvalitet er, og du ved, hvordan du kan bidrage sammen med dine kollegaer. Du besidder evner som indlevelse og nærvær, og du fokuserer på børnenes perspektiver og møder dem der, hvor de er. Dine evner som pædagog er du utrolig stolt af, for din uddannelse er vigtig, og det ved du, at den er.
Du skal kunne trives i struktur og rutiner, og du skal have en positiv tilgang til arbejdet med den faglige handlingsplan og de opgaver, der følger deraf.
Vigtigst af alt skal du dog brænde for at skabe forudsætningerne for det gode børneliv, og du skal kunne se dig selv som en del af et hold, der ser muligheder i de udfordringer, vi møder undervejs. Kun sammen kan vi skabe de bedste rammer for det gode børneliv.
Er der andet?
Ja der er – udover den faglige pædagogiske leder, har vi også en pædagog med ledelsesfunktion, som primært tager sig af de administrative opgaver i huset. Sammen fungerer vi som en ledelse der er synlig, tæt på praksis og tilgængelig hver dag.
Samtidig er styrkelsen af arbejdsfællesskabet i højsædet for os, og derfor vil du opleve en ledelse, som tager dig og dine kollegaer alvorligt.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt, men skulle du ønske færre timer, er vi til at snakke med.
Vores åbningstider ligger kl. 7.00-16.45 mandag-torsdag og fredag 7.00-16.30. Dertil kommer der aftenmøder en gang om måneden, og vi forventer selvfølgelig, du kan arbejde inden for det tidsrum.
Vi håber du kan starte snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Vi er en del af Klynge F – Nørrebro/Bispebjerg, og har adresse på Titangade 7, 2200 København N.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Marie Rehfeld på 25 36 96 36.
Husk at vedhæfte CV med din ansøgning samt dit uddannelsesbevis.
Søg via linket senest tirsdag den 3. december 2024
Vi holder løbende ansættelsessamtaler.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir