To pædagoger søges til Bullerbo’s vuggestueHar du mod på og lyst til at skabe de allerbedste rammer for det gode børneliv med udviklende og anerkendende læringsmiljøer i fokus?
Så er det lige præcis dig vi søger!
Om jobbet
Bullerbo mangler to pædagoger som:
- brænder for arbejdet med børn i alderen 0-3 år.
- vægter relationer og samarbejde med både børn og forældre højt.
- kan skabe trygge rammer, være nærværende og være den legende voksen.
- kan understøtte børnenes leg og selv sætte leg i gang.
- møder børnene i børnehøjde med god energi og hjertevarme.
- planlægger, udfører, evaluerer og justerer pædagogiske aktiviteter.
- har lyst til at udvikle sig i et læringsfælleskab og samarbejde på tværs af teams med blik på kerneopgaven.
Om os
Børnehuset Bullerbo er en aldersintegreret daginstitution beliggende i Vejle Midtby.
Kendetegnende for Bullerbo er, at vores brugergruppe er mangfoldig bestående af familier med forskellige nationaliteter og fra forskellige sociale lag i samfundet.
Vi bor i to huse; et med vuggestue og et med børnehave. Vi er omgivet af 3 legepladser.
Vi ligger centralt med gåafstand til både museer, park og bibliotek. Derudover er vi så heldige både at have en kolonihave samt mulighed for at låne Klubbens gymnastiksal.
- Vi arbejder tværfagligt og har løbende mulighed for sparring med PPR-teamet bestående af ergo/fys, tale/høre-konsulent, psykolog, pædagogisk rådgiver og socialfaglig rådgiver.
- Vores pædagogiske fokus er særligt på læringsmiljøer med deltagelsesmuligheder for alle børn gennem pædagogisk praksis.
- Vi har fokus på evalueringskultur samt på at få skabt et tillidsfuldt fagligt samarbejde med udgangspunkt i kerneopgaven.
- Vi er en mangfoldig personalegruppe med en fælles bred vifte af forskellige kompetencer.
- Forældresamarbejdet i Bullerbo kendetegnes ved gensidig tillid, åbenhed for perspektiver og åben dialog.
Ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem BUPL og Vejle Kommune
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist d. 7.marts 2025.
Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.
Har du lyst til at vide mere?
Ved ønske om yderligere info og/eller en rundvisning, så kontakt pædagogisk leder Linda Kirkegaard på mobil 40139816 eller
[email protected].
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.