1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Tårnby

Tårnby Kommune

Pædagogisk afdelingsleder til Pilegårdsskolen

Fuldtid

Permanent

Ole Klokkersvej 17, 2770 Kastrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2723403
|
Indrykket for 5 dage siden

Er du en holdspiller med stærke relationelle kompetencer? Synes du skoleudvikling er spændende? Kan du skabe sammenhæng mellem visioner og daglig drift?

Så skal du søge stillingen på Pilegårdsskolen som pædagogisk afdelingsleder fra 1. november 2024 eller snarest muligt​.

Som pædagogisk afdelingsleder på fuld tid får du et spændende og udfordrende job. Du bliver en del af vores ledelsesteam bestående af skoleleder, viceskoleleder, områdeleder, pædagogiske afdelingsledere og administrativ afdelingsleder. Vi forestiller os, at du varetager den daglige ledelse for dele af årgange på mellemtrinnet og i udskolingen - vi aftaler i fællesskab din endelige jobprofil.

Er du på udkig efter nye udfordringer og står du på et solidt pædagogisk fundament, så er vi sikker på, at du kan indgå i vores ledelsesteam. Vi arbejder løbende på at gøre vores gode skole endnu bedre. Som pædagogisk leder på Pilegårdsskolen er du synlig, retningssættende og bidragende til skolens samlede udvikling og ledelse. Derudover genkender du dig selv i at være vedholdende, konstruktiv og involverende.

Pilegårdsskolen er en af Tårnby Kommunes 7 folkeskoler med ca. 1170 elever fordelt på 0.-9. klasse. Vi er ca. 85 lærere og 55 pædagoger - til skolen er tilknyttet fem SFO-matrikler. Pilegårdsskolen ligger i et parcelhusområde tæt ved Amager Fælled og med kort afstand til de mange kulturelle tilbud i både Tårnby og København. Skolen har et godt omdømme, stor opbakning blandt skoledistriktets forældre og nært forankret i lokalmiljøet.

I skoleåret 24/25 er et af Pilegårdsskolens fokusområder arbejdet med trivsel og implementering af nye strukturer. Skolen deltager i flere udviklingsarbejder, især et stort fælles udviklingsarbejde med kommunens øvrige skoler om at fastholde professionelle læringsfællesskaber og trivselskonceptet ”Skolestyrken”.

Som pædagogisk afdelingsleder på Pilegårdsskolen ønsker vi, at du
  • Er pædagogisk og fagligt velfunderet med lærerbaggrund, er engageret i folkeskolen og har ambitioner om at være medskaber af et læringsmiljø for alle børn, som styrker deres trivsel og læring
  • Kan varetage det daglige ledelsesansvar, herunder lyst til og forståelse for personaleudvikling, medarbejdersamtaler, elev- og forældrekontakt, konflikthåndtering mm. I det hele taget kan indgå i et tæt samarbejde med alle skolens aktører
  • Trives med et tæt dynamisk teamsamarbejde – men kan også arbejde selvstændigt
  • Har gode relationelle kompetencer
  • Har administrative kompetencer eller mod på at erhverve det
  • Er vedholdende i opgaveløsning.

Som afdelingsleder i Tårnby indgår du aktivt bidragende i samarbejdet med Center for Skole og Fritidsliv, skoleledergruppe og øvrige faggrupper og institutioner på 0-18 års området. I Center for Skole og Fritidsliv arbejder vi med Tårnby Kommunes børne og ungepolitik, og vi lægger stor vægt på at inddrage elever og forældre i skabelsen af den gode skole. Desuden arbejder vi ihærdigt med den kommunale strategi ”Stærke børnefællesskaber”.

Vi kan tilbyde dig
  • En skole med gode traditioner
  • En engageret forældrekreds, som både stiller krav og bakker op om skolens tiltag
  • En dygtig og udviklingsorienteret medarbejdergruppe præget af faglighed, ansvarlighed og relationskompetence
  • Et velfungerende Pædagogisk Læringscenter og et engageret og fagligt dygtigt vejlederteam
  • En skole med en stærk teamkultur og koordinatorer, der tager opgaven på sig
  • Et ledelsesteam, hvor ansvar, tydelig kommunikation og rettidig omhu er nøgleord, og hvor vi forventer faglig og ledelsesmæssig sparring i et loyalt samspil med plads til både humor og seriøsitet og hjælper hinanden med at være langtidsholdbare
  • Kompetenceudvikling set i sammenhæng med opgaver og uddannelse i den samlede ledelse.
Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til skoleleder Kaj Klint Pedersen telefon 23847872 eller viceskoleleder Thomas Reitz Larsen telefon 32507525.

Ansøgningsfristen er 20. oktober 2024

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 43/44.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Lærernes Centralorganisation efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som lærer i Tårnby Kommune se her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagogisk leder
Tårnby
Pædagogisk leder
Hovedstaden
Ledelse
Tårnby
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Tårnby Kommune

    Hjemmevejleder

    Fuldtid

    Oliefabriksvej 49, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Vægterparken 452, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Eskebøl Alle 1, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Deltid

    Vestre Bygade 31, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    Gemmas Alle 43, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

Søg efter andre job