1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Horsens
UDLØBET

Dagtilbud Brædstrup

Pædagogisk assistent til vuggestuegruppe i Eventyrhuset

Fuldtid

Permanent

Ny Tønningvej 1, 8740 Brædstrup, Danmark

SE PÅ KORT
Horsens kommune
ID: 2648569
|
Indrykket for 115 dage siden
Eventyrhuset er i lykkelige omstændigheder, og to af vores dygtige medarbejdere får inden længe nok at se til med at passe deres egne små børn. Derfor søger vi dig, der er pædagogisk assistent og som drømmer om at give 15 små vuggestuebørn den allerbedste start på livet.    

”Jeg tror, alle kan lære noget af et barn”.
Disse kloge ord kommer fra den rødhårede, uimodståelige personlighed; Pippi Langstrømpe. Og ligesom Pippi, tror vi fuldt og fast på, at lige så vel som vi kan lære et barn noget, så kan et barn også lære os noget. Hos os er det pædagogiske læringsmiljø nemlig en gensidig, dynamisk størrelse, hvor alle byder ind med deres faglige spidskompetencer, og hvor den vigtigste egenskab er at være åben. Også overfor den viden, som børnene hver dag udfordrer på deres ligefremme, naturlige måde.

Dine vigtigste opgaver
Som pædagogisk assistent indgår ud i et team på fire medarbejdere. Du skal i samarbejde med dine nye kolleger og ledelsen omsætte den nye styrkende læreplan i din pædagogiske praksis og bruge læreplanen som et aktivt redskab i hverdagens rutiner. Samtidigt skal du kunne sætte rammer og skabe struktur og sjove læringsmiljøer for børnene. Både i vuggestuegruppen som helhed, og i den mindre vuggestuegruppe, som du bliver en del af. Du skal også kunne træde i karakter og tage selvstændigt ansvar for planlægning af møder, samtaler og aktiviteter og stå for udførelsen af disse.

Børnene ønsker:
  • Voksne, der kan lide at lege og være skøre
  • Voksne, der skaber sjove læringsmiljøer, som udfordrer
  • Voksne, der (næsten) altid siger: ”Ja”
  • Voksne, der elsker at snakke og lege med sproget
  • Voksne, der lytter og får vores idéer til at leve

Dine kompetencer:
  • Du er tydelig og nærværende i samværet med børn og voksne
  • Du er skarp på relationsdannelse og har fokus på sund tilknytning
  • Du har erfaring med eller lyst til at arbejde med sprog, idet vi her i Eventyrhuset og hele Dagtilbud Brædstrup har sproget som et fokusområde
  • Du er empatisk, og du evner at møde børn og forældre på en ligeværdig måde
  • Du evner og har lyst til at reflektere over egen og fælles praksis
  • Du er loyal over for beslutninger og aftaler både på din stue, i huset og i distriktet.

Vi tilbyder et eventyrligt job med kvalitetstid med glade nysgerrige børn
Udover en masse søde børn, vil du få en arbejdsplads med 26 gode kolleger, der hver især bidrager til det gode arbejdsmiljø med humor, samarbejde, faglig sparring og omsorg for hinanden. Du vil opleve imødekommenhed og interesse fra dine kolleger, ligesom du naturligvis vil have indflydelse på den pædagogiske dagligdag.

Lidt om os
Som ansat i Eventyrhuset bliver du en del af Dagtilbud Brædstrup, der ligger i den vestlige del af Horsens Kommune, tæt på grønne områder og med muligheder for gode oplevelser i både skov og by. Dagtilbuddet består af 3 huse. Eventyrhuset med 100 børn, Himmelblå med 48 børn og Tinggården med 97 børn. Derudover er der tilknyttet 4 dagplejere og 16 dagplejebørn.P

Har du, hvad der skal til?
Fordi det handler om børnene, er det også, hvad vi som dagtilbud ønsker. Så hvis du er pædagogisk assistent og kan se dig selv i et miljø, hvor vi altid arbejder på at forstå børnenes hensigter, og hvor vi voksne planlægger læringsmiljøer ud fra børnenes motivation, så send en ansøgning til os.
I ansøgningen må du gerne beskrive, hvordan du arbejder med læring og trivsel i din praksis.
Vi tilbyder også mulighed for læring og udvikling – uanset tidligere erfaring.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i en fuldtidsstilling på 37 timer i Eventyrhusets vuggestue.
Løn og ansættelsesvilkår er ifølge gældende overenskomst.

Du kan læse mere om Eventyrhuset og Dagtilbud Brædstrup på vores hjemmeside:
Eventyrhuset

Hvis du har flere spørgsmål, er du er velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Laila Lundtofte på tel. 29 66 84 52 eller mail: [email protected].

Det praktiske
Ansøgningsfristen er onsdag den 31. juli 2024 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Ansættelsesdato er den 1. september 2024.

Hvis du inviteres til en samtale, vil det ske via telefon og eller via mail.
Der indhentes børneattest ved tilbud om ansættelse.

Efter ansøgningsfristens udløb vil du modtage et afslag i din mail, hvis det ikke er dig, der får stillingen.

Vi vil meget gerne vide, hvor du først så vores eventyrlige stillingsopslag, og vi vil derfor sætte pris på, hvis du nederst i din ansøgning vil skrive dette.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagogisk assistent
Horsens
Pædagogisk assistent
Midtjylland
Undervisning og pædagogik
Horsens
Undervisning og pædagogik
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Horsens kommune

    Dagtilbud Søndermark

    Er du smilende og elsker at hverdagen ikke er den samme, så har vi et godt tilbud.

    Deltid

    Lindvigsvej 4, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Er du smilende og elsker at hverdagen ikke er den samme, så har vi et godt tilbud. Vi tilbyder en medhjælper stilling, i Dagtilbud Søndermark, mellem 30 og 32 timer pr. uge i perioden fra 1.11.24 til ... Læs mere
    Horsens kommune
    Horsens kommune

    Fuldtid

    Ny Tønningvej 1, 8740 Brædstrup, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Vi søger en dagplejer i dagtilbud Brædstrup.  Stillingen er til besættelse pr. 1. jan. 2025. Dagtilbud Brædstrup består af dagplejen, og tre integrerede daginstitutioner, Tinggården, Eventyrhuset, og ... Læs mere
    Horsens kommune

    Fuldtid

    Korning Nørremark 1, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Falstersgade 24, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

    Har du lyst til at gøre en positiv forskel for unge mennesker i Horsens Kommune? Er du en tydelig og troværdig rollemodel? Er du loyal, lyttende og initiativrig? Og er du god til at skabe trygge ramme... Læs mere
    Horsens kommune

    Fuldtid

    Frodesdalsvej 3, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job