Postens Vej Bofællesskab er et botilbud med særligt fokus på det relationelle imellem mennesker.
Vil du gerne være en del af et udviklingsorienteret døgntilbud med en høj faglig kvalitet? Kan du lide at arbejde med voksne med nedsat psykisk- og fysisk funktionsevne i samarbejde med andre faggrupper? Kan du bruge dine kompetencer til at sikre borgernes trivsel? Hvis ja, prøv og kig i vores retning. Vi har brug for dig, som kan arbejde med sanseintegration, betydningsfulde relationer og aktiviteter, borgerrettet kommunikation, udarbejdelse af mål, og low arousal tilgangen for at sikre borgernes trivsel. Om jobbet
Stillingen er på 32 – 37 timer i ugen og med skiftende arbejdstider.
Det er muligt med flere timer, når du træder til og hjælper på tværs af Postens Vej.
Tiltrædelse d. 1.3.25 eller efter aftale.
Med din faglige indsats, skal du medvirke til, at give borgerne et struktureret og selvstændigt liv i samarbejde med dine kollegaer, vores aktivitetstilbud samt pårørende.
Borgerne har behov for hjælp og guidning til mange af dagens gøremål. Der kan opstå udfordrende adfærd. Vi bakker som kollegaer altid hinanden op når hverdagen kan blive udfordrende for borgerne.
Når der skal løses komplekse opgaver er der mulighed for inddragelse fra VISO og supervision fra Kompetencer Velfærd.
Vi forventer af dig
- At du er uddannet pædagogisk assistent
- At du ser basale plejeopgaver som en betydningsfuld del af den pædagogiske indsats for nogle af borgerne som fungerer på et tidligt udviklingstrin.
- At du er kompetent i skriftlig dokumentation og kan arbejde med opfølgning, udvikling og evaluering af borgernes indsatsmål/delmål.
- At du kan bruge din faglighed ind i en pædagogisk praksis i samarbejdet med dine kollegaer.
- At du er med til at spille dine kollegaer gode.
Vi tilbyder
- Det skal være sjovt at være både beboer og personale på Postensvej.
- Fokus på etik i det daglige arbejde, og en tydelig defineret kerneopgave, hvor fokus er, at den enkelte borger er ”Herre i eget Hus- og har et liv i læring”, hvor selvbestemmelse spiller en vigtig rolle.
- Dine kollegaer spiller dig god i opgaven med borgerne.
- Grundig introduktion forløb med mentor, fordi vi vægter et godt arbejdsmiljø.
- Vi arbejder primært med afsæt i neuropædagogik, KRAP, sanseintegration og LA2.
Ansøgningsfrist
12.1.25
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Du skal forvente at blive præsenteret for en kort case i forbindelse med samtalen.
Vi indhenter offentlig straffeattest.
Flere oplysninger
Vi viser dig gerne vores huse og skønne omgivelser, så du kan få et indtryk af vores arbejdsplads og en indsigt i vores faglighed og samarbejde om borgernes behov.
Kontakt Afdelingsleder Hanne Jørgensen på mail
[email protected] eller mobil 20 25 36 03.