1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Høje-Taastrup
Nyt job

Høje-Taastrup Kommune

Pædagogisk udviklingskonsulent med begge ben på jorden til Unge- og Uddannelsescentret i Høje-Taastrup Kommune

Fuldtid

Permanent

Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2745448
|
Indrykket for 1 dage siden

Interesserer du dig for uddannelsesdagsordenen? Vil du være med til, at sikre det bedste fritidsliv for børn og unge gennem pædagogiske udviklingsprojekter og tilsyn? Og har du begge ben på jorden, og er klar til at have det ene ben på Rådhuset og det andet ude i praksis? Så er Unge- og Uddannelsescentret i Høje-Taastrup Kommune stedet for dig! 

Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads, der arbejder dedikeret for at skabe de bedste rammer for unge mennesker i vores kommune. I Unge- og Uddannelsescentret (UUC) vil du få mulighed for at arbejde med nogle af de mest spændende og udfordrende opgaver inden for pædagogisk konsulentarbejde. Som pædagogisk udviklingskonsulent vil du spille en afgørende rolle i udviklingen af vores arbejde med de unge i kommunen.

Du vil være med til at udvikle og implementere strategier og tiltag, der sikrer, at vores unge får de bedste muligheder for at udvikle sig og trives. Din dagligdag vil altså være præget af samarbejde og udvikling med kolleger internt og eksternt på fx UUCs dagbehandlingsskoletilbud for udskolingselever og fritids- og ungdomsklubber. 

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Drive pædagogiske udviklingsprojekter i samarbejde med kolleger i forskellige institutioner og teams, herunder både fritidspædagogiske, specialpædagogiske og skoletilbud 
  • Drive og udføre tilsyn med brug af værktøjet KIDS Klub og den efterfølgende pædagogiske udvikling 
  • Planlægning og tilrettelæggelse af kompetenceudvikling på tværs af området 
  • Facilitere netværksaktiviteter for PAU-studerende 
  • Tage del i afrapporteringer, sagsskrivning, evalueringer på tværs af centret m.m. 

Du får en unik mulighed for at få stor indflydelse på uddannelsesdagsordenen og at sikre et nærende fritidsliv. KIDS klub er et nyt værktøj, som Høje-Taastrup Kommune har været med til at udvikle, og vi sikrer, at du bliver oplært og certificeret i brugen af det. 

Du kan være ny- eller efteruddannet med styr på pædagogikken fra en akademisk uddannelse, du kan have erfaring fra en politisk styret organisation eller du har måske pædagogisk ledelseserfaring. Det vigtigste er dog, at du har styr på din pædagogik, dine evner til at understøtte faglig pædagogisk ledelsesudvikling og er struktureret og strategisk velfunderet og ser muligheder i opgaver og projekter.

Derudover må du gerne kunne nikke genkendende til følgende: 

  • Har en pædagogisk ballast og er god til at skabe relationer, så ledere og personale kan sparre med dig 
  • Har viden om og gerne også erfaring med specialpædagogik 
  • Har en pædagogisk autoritet, når du fx skal ud at lave udviklingsbesøg (tilsyn) 
  • Har erfaring med politisk sagsskrivning eller lyst til at lære det 
  • Har kompetence til at facilitere lære- og refleksionsprocesser og er en dygtig mødeleder og kommunikator, både mundtligt og skriftligt 
  • Vil drive udviklingsprojekter 
  • Har idéer til, hvordan man kan inddrage børn og unge i, hvordan vi udvikler vores tilbud, så de er i øjenhøjde med deres behov 
  • Er hjemmevant i Office-pakken samt forberedt på at lære vores journaliseringssystemer m.m. at kende indgående 
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation og/eller som leder fra institution 

 Du bliver en del af et team med administrative medarbejdere og andre konsulenter, som du kommer til at arbejde tæt sammen med. Du vil derfor aldrig stå alene og altid have nogen at sparre med. Vi er et relativt nyt center, som arbejder på tværs af forskellige personalegrupper. Det ser vi som en styrke, da vi kan bruge hinandens forskellige fagligheder aktivt. Vi er særligt optagede af den pædagogiske kvalitet, vi skaber sammen og med personalet i institutionerne.

Unge- og Uddannelsescentret arbejder for et nærende og lærende fritids- og uddannelsesliv for de unge. Centret fungerer som en enkel fælles indgang til ”systemet” for den unge og varetager en omfattende koordinationsopgave på tværs af beskæftigelses-, uddannelses- og socialindsatsen med den unge i centrum. Centret dækker følgende fagområder: Klubber, 10. klassecenter, Ungdomsskole, dagbehandlingsskoletilbud, uddannelsesvejledning, kriminalpræventiv indsats og en ungeguidefunktion, herunder med visitation til FGU. Endelig udvikler vi campus i den kommende ”Vidensby” i Høje-Taastrup. Som en del af stillingen skal du være forberedt på transport til og fra vores forskellige institutioner. Det er en fordel, hvis du har kørekort, og det er muligt at låne en tjenestelig elbil. Ellers er det også muligt at cykle til og fra vores institutioner.

Din kommende arbejdsplads er på vores nye rådhus med lækre faciliteter, som tager udgangspunkt i en værdi om fleksibilitet. Her får du byens bedste udsigt OG Til sommer kan frokosten nydes på tagterrassen på 9. etage. Du kommer nemt hertil - rådhuset ligger kun få minutters gang fra Høje-Taastrup station med kun 12 min. fra København H. og 7 min. fra Roskilde st. Der er også parkering tilknyttet.

Praktiske oplysninger 

Jobbet er en fastansættelse på 37 timer ugentligt med ansættelse pr. 1. januar 2024.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelse indhenter vi referencer fra tidligere ansættelser, som vi indhenter efter anden samtale. 

Ansøgningsfristen er torsdag den 7. november 2024

Vi afholder 1. samtale den 14. november og 2. samtale den 19. november.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem. 

Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte sekretariats- og campusprogramleder Søren Tholstrup på 26230812.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Høje-Taastrup
Konsulent
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Høje-Taastrup
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Skatteforvaltningen, Taastrup, Engelholm Alle 1

    Erfaren generalist til sekretariatsbetjening i velfungerende ledelsessekretariat

    Fuldtid

    Engelholm Alle 1, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Telegade 2, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Gregersensvej 1, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job