Har du pædagogiske og didaktiske udviklingsvisioner? Kan du formidle, inspirere og kvalificere vores praksis? Kan du forbinde politiske ambitioner og viden fra forskning med børn, elever og ansattes hverdag i Lemvig Kommunes skoler og dagtilbud? Har du drivkraft og har du lyst til at indgå i dynamiske samspil med kolleger i Center for Læring, og alle de andre aktører i og uden for kommunen? Så har vi stillingen til dig.
Du er opdateret på tendenser og har en stor viden om pædagogik, didaktik og folkeskoleområdet generelt. Måske har du en baggrund som cand. pæd. eller lignende, måske har du ledelses- eller konsulenterfaring fra skoleområdet, evt. suppleret med relevant efter- og videreuddannelse.
Der er tale om en fuldtidsstilling til besættelse snarest.
Vi hører også gerne fra dig, hvis du er interesseret i at arbejde på deltid eller i kombination med anden relevant beskæftigelse. Gør venligst særskilt opmærksom på dette i din ansøgning.
Om jobbet
I Center for Læring har vi fordelt opgaverne imellem os. De opgaver, der er i puljen til fleksibel fordeling er primært på skoleområdet, herunder:
Forventninger til dig
Du har generel og opdateret pædagogisk indsigt, og du har gode faglige, didaktiske og metodiske kompetencer.
Du har energi og lyst til at prøve dig selv af som en del af et lille konsulentteam, hvor en del opgaver er forudsigelige - men en hel del er det ikke.
Du kan tilslutte dig kommunens politiske grundlag, hvor vi vægter kvalitet og engagement i arbejdet, hvor vi tør vise vores begejstring og få øje på mulighederne
Du har evnen til at tænke på tværs af traditionelle faggrænser i forbindelse med overgange - fællesskaber og bæredygtighed er nøgleord i disse processer.
Du er udviklingsorienteret og opsøgende i forhold til ny pædagogisk viden, som du anvender målrettet i løsningen af dine opgaver.
Du er god til at samarbejde, har gode kommunikative evner og er i stand til arbejde selvstændigt og struktureret.
Du ser meningen i at være refleksiv og analyserende, både i arbejdet med praktikere, men også i dit eget virke som konsulent.
Du har måske nogle særlige kompetencer indenfor læsning/ordblindhed, teknologiforståelse, specialpædagogik/didaktik eller andet af relevans i relation til ovenstående.
Om os
Stillingen er forankret i Center for Læring og du refererer dermed formelt til Fagchef for Læring. Center for Læring består af 3-4 pædagogiske konsulenter, som deler opgaver dynamisk mellem sig. Center for Læring er fysisk placeret i samme kontormiljø som Velfærdssekretariatet, som vi har mange samarbejdsflader med.
Velfærdssekretariatet er et tværfagligt sekretariat, som dækker områderne Familie og Kultur, Arbejdsmarked og Integration samt Social og Sundhed.
Tilsammen tilbyder vi godt kollegaskab, gode muligheder for sparring omkring projektledelse og procesfacilitering samt sikker administrativ understøttelse.
AnsøgningAnsøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 19-02-2025 08:00, senest onsdag den 19. februar kl. 08.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 26. februar i dagtimerne.
Eventuelle spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til Fagchef for Læring, Martin Bang Madsen, 21605364.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir