Vi søger en erfaren underviser og data-analytiker til CED's Afdeling for Undervisningsudvikling.
Om jobbet Aarhus Universitet har stort fokus på god undervisning og uddannelser med høj kvalitet. Centre for Educational Development (CED) udbyder derfor en vifte af kurser til universitetets undervisere på alle karrieretrin. Kurserne handler om universitetspædagogik, didaktik, forståelse af egen undervisning samt de studerendes engagement og læring. Du skal indgå som underviser og pædagogisk konsulent på disse kurser. Herudover involveres du i udvikling af nye tilbud. Specifikt vil vi gerne styrke universitetets arbejde med datainformeret uddannelsesledelse. Du skal derfor bidrage til vores kurser for uddannelsesledere, hvor du kommer til at stå for introduktion til universitetets uddannelsesdatabase. Endelig får du en vigtig opgave med at udvikle og udbyde supplerende tilbud til uddannelsesledere, hvor du gennem udtræk, behandling og analyse af uddannelsesdata understøtter deres muligheder for at arbejde datainformeret.
Om arbejdsopgaverne Dine primære arbejdsopgaver er
- At undervise på centrets universitetspædagogiske kurser, hvor du i udgangspunktet bliver involveret i kurserne målrettet ph.d.-studerende samt studenterinstruktorer
- At indgå i centrets fokus på uddannelsesledelse, hvor du bliver en del af den gruppe medarbejdere, der tilbyder universitetets formelle og uformelle undervisningsansvarlige en vifte af kurser og sparring. Du skal varetage delopgaven med introduktion til universitetets uddannelsesdatabaser
- At indgå i udvikling af centrets portefølje af universitetspædagogiske kurser, hvor du bliver ansvarlig for nye tilbud om kvantitative analyser af uddannelsesdata til interesserede fagmiljøer.
Herudover kan du i relevant omfang indgå i øvrige opgaver i centret efter konkret aftale.
Om dig og dine kvalifikationer Du har- En relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau (afsluttet)
- Mindst 2 års erhvervserfaring efter erhvervelse af kandidatgraden
- Solid og dokumenteret erfaring med undervisning af universitetsundervisere, meget gerne inden for emner som aktiverende undervisning og studiegrupper
- Stærke kvantitative metodemæssige kompetencer, hvor særligt kompetencer på ekspertniveau i programmerne Excel og Stata samt programmeringssprog som R eller Python vægtes.
Du kan- Bidrage til tilrettelæggelse, udførelse og udvikling af universitetspædagogisk kompetenceudvikling
- Undervise studenterinstruktorer og ph.d.-studerende i basal universitetspædagogik og engagerende undervisningsformer
- Oversætte komplekse indsigter fra universitetets uddannelsesdatabaser til pædagogisk relevante perspektiver
- Inddrage samarbejdspartnere og deres forudsætninger i din opgaveløsning
- Navigere i en kompleks organisation med blik for såvel resultater som processer
- Lede et udviklingsprojekt om datainformeret uddannelsesledelse i samspil med universitetets mange forskellige fagmiljøer og kollegaer på CED
- Kommunikere på dansk og engelsk.
Du er - Teoretisk velfunderet inden for enten universitetspædagogik, organisatorisk læring, arbejdspladslæring eller andre felter med relevans for universitetspædagogisk kompetenceudvikling
- Selvstændig og kan agere professionelt med respekt for den organisatoriske kontekst
- Analytisk og forholder dig nysgerrigt undersøgende til den pædagogiske praksis, du deltager i og bidrager til
- God til at samarbejde, involvere og samskabe.
Om Centre for Educational Development (CED) ved Aarhus Universitet Centre for Educational Development bidrager til universitetets forskning, talentudvikling, videndeling og undervisning i universitetspædagogik. Alle universitetets undervisere og ledere kan hente hjælp til deres løbende kompetenceudvikling på CED, der er en af Nordens største universitetspædagogiske enheder. Vi er ca. 60 kolleger i centeret, der er organiseret omkring digital udvikling, undervisningsudvikling og uddannelsesudvikling. Vi er ambitiøse og sætter høje krav til egne aktiviteter, både på Aarhus Universitet, i vores danske netværk og internationalt.
Der er 20 medarbejdere i CED’s Afdeling for Undervisningsudvikling, som er ledet af en funktionschef. Afdelingen arbejder med universitetsdidaktik, undervisning og metodik, feedback, prøveformer, undervisningsmiljø, evaluering og universitetets kollegiale undervisningsfællesskaber.
Vi tilbyder et spændende job i et mangfoldigt, tværdisciplinært center med kerneopgaver på tværs af hele universitetet og bred samfundsmæssig bevågenhed. Vi har et godt kollegialt miljø karakteriseret ved høj faglighed, støttende samarbejder og mulighed for løbende faglig og professionel udvikling. Vi værdsætter nysgerrighed, samskabelse, handlekraft og ekspertise.
Du kan læse mere om CED her. Ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten.
Stillingen er varig og på fuld tid (37 timer).
Du ansættes i centerets Afdeling for Undervisningsudvikling, hvor du får reference til funktionschefen.
CED har til huse på Trøjborgvej 82-84, 8000 Aarhus C, som også vil være dit arbejdssted.
Ansættelsesprocessen I tilknytning til din motiverede ansøgning bedes du vedhæfte
- dokumentation for tildeling af kandidatgrad
- CV med oplysninger om uddannelse og erhvervserfaring
- dokumentation for undervisningserfaring eller efteruddannelse
Samtaler forventes afholdt i uge 6.
Tiltrædelse 1. marts 2025 eller snarest derefter.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk