Genopslag
Indre By/Østerbro Klynge F på Østerbro søger en pædagogisk leder med kompetencer og evner til at lede og inspirere udviklingen af pædagogiske læringsmiljøer gennem fokus på nærværende faglig ledelse og arbejdsfællesskaber.
Stillingen er i den integrerede institution Rosahaven, der består af to afdelinger. Dels en afdeling med tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper og dels en udflytterafdeling med to børnehavegrupper.
Hjemmeinstitutionen ligger centralt på Østerbro ganske tæt på flere af de øvrige institutioner i klyngen og udflytterafdelingen Vandpytten kører til Lille Skensved, hvor vi har de skønneste rammer både inden- og udendørs. Som pædagogisk leder samarbejder du med en pædagog med ledelsesfunktion, der har sin daglige gang i udflytterafdelingen.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende, teambaseret og alsidig stilling som pædagogisk leder i en klynge med ca. 160 medarbejdere og ca. 600 børn i alderen 0-6 år i klyngens otte institutioner. Institutionerne er alle centralt beliggende på Østerbro, og du vil her møde en engageret forældregruppe. Ledelsen af klyngen arbejder med en styrkelse af den samlede ledelse, og du vil sammen med det øvrige team sikre den fortsatte udvikling af både den pædagogiske og ledelsesmæssige praksis i hele klyngen. Som pædagogisk leder vil du primært være tilknyttet en institution med lokalt driftsansvar og samtidigt have opgaver, der går på tværs i klyngen.
Ledelsesteamet
I klyngen er der et fagligt engageret ledelsesteam og fællesskab, hvor ambitionen er, at ledelsesopgaver reflekteres, analyseres og kvalificeres i fællesskab for herefter at udmøntes i den en enkelte institution. Vi ønsker at skabe et stærkt værdigrundlag, der med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan danner rammen for forskellige måder at udføre og organisere det daglige pædagogiske arbejde på.
Vores forventninger til dig
Vi søger en visionær og faglig kompetent pædagogisk leder, der har overblik og formår at lede opgaver både i den enkelte institution og på tværs af klyngen. Du vægter samarbejde højt og har fokus på sammenhængskraften og den fælles kultur for hele institutionen. Du gør dig umage med at finde meningsfulde og gode løsninger, hvor pædagogik, værdier og strategier går hånd i hånd. Du har en åben og transparant tydelig kommunikationsstilgang både i forhold til medarbejdere og forældregruppen. Du kan se styrken og værdien i forskellige måder at arbejde med pædagogisk organisering. Du er god til at inspirere, motivere og lede medarbejdere ved at du formår at være synlig for medarbejdere, børn og forældre. Du sætter pris på at være tæt på praksis gennem faglig ledelse.
Som pædagogisk leder lægger vi vægt på, at du
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsesområdet er Københavns Kommune. Stillingen kan tiltrædes den 1. april 2025 eller hurtigst muligt herefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Yderligere oplysninger
Hvis du har behov for yderligere oplysninger, kan du kontakte konstituerede klyngeleder Pernille Venbjerg på 21 54 40 97.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbevis og relevante bilag.
Søg via linket senest fredag den 14. februar 2025
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir