1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Roskilde
Nyt job

Roskilde Kommune - Børnehuset Hyldekjær

Pædagogisk leder med ambitioner på børnenes vegne til Børnehuset Hyldekær

Fuldtid

Permanent

Piledyssen 50, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
Roskilde Kommune
ID: 2875343
|
Indrykket i dag

Brænder du for at drive udvikling med fokus på pædagogik, forældresamarbejde og det gode arbejdsmiljø? Og er du en stærk og tydelig leder med et ressourceorienteret børnesyn?

Så har vi måske den helt rette stilling til dig.

Om opgaven i Børnehuset Hyldekær

Vi tilbyder et job, hvor din fornemmeste opgave er at arbejde med pædagogisk kvalitet.

Sidste år blev børnehaveafdelingen sat under skærpet tilsyn. Der er blevet arbejdet godt med den pædagogiske tilgang og den daglige struktur. Det vil være en grundlæggende opgave at arbejde målrettet med den handleplan, som er iværksat for at løfte den pædagogiske kvalitet. Handleplanen fokuserer på følgende fire indsatsområder: Organisering og struktur, børnesyn og børneperspektiv, arbejdsmiljø, samt forældresamarbejde. Det vil være afgørende, at du som pædagogisk leder er tæt på den pædagogiske praksis, får øje på detaljerne, og lyser på det, der virker.

Stillingen er til besættelse den 1. juni.

Læs mere om Børnehuset Hyldekær her: Børnehuset Hyldekær - Roskilde Kommune

Vi tilbyder

  • Et dejligt og forandringsparat børnehus, som du står i spidsen for sammen med medarbejdere, børn og forældre
  • Et samarbejde med en engageret og tillidsfuld personalegruppe, der gerne vil have tydelig, modig og faglig ledelse tæt på
  • Et tæt forældresamarbejde i hverdagen, og et konstruktivt samarbejde med forældrekontaktudvalg, som vi løbende er i dialog med om hverdagen i børnehuset
  • En god og tillidsfuld samarbejdskultur på dagtilbudsområdet generelt og i lederteamet, hvor vi sammen løser de svære opgaver, men med stor mulighed for selv at præge din måde at arbejde på
  • En kollega i lederteamet som mentor og et grundigt introduktionsprogram for såvel området som Roskilde Kommune. Derudover får du en områdeleder, der i samspil med dig sørger for at du får den ledelsessparring, du har brug for løbende.
  • På tværs af områder og forvaltning forstår vi vigtigheden af, at man som leder ikke føler sig alene, og det har høj prioritering, at du bliver klædt godt på til din nye opgave

Om dig

Du er uddannet pædagog, og ledelseserfaring kan være en fordel i denne opgave, men ikke et krav. Du har - eller vil gerne tage - en diplomuddannelse i ledelse.

Du går foran og sætter tydelig pædagogisk retning i ord og handling samtidig med, at du opnår følgeskab og deler dit engagement.

Udover ovenstående kan du måske genkende dig selv i følgende

  • Du sætter børnenes trivsel og udvikling højest på dagsordenen
  • Du har personlig gennemslagskraft og stærke kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt, og du evner at skabe systematik og struktur
  • Du har empati, og du forstår vigtigheden af inddragelse og meningsskabelse
  • Du lægger vægt på gode relationer til - og mellem - både børn, forældre og personale
  • Du engagerer dig i den faglige sparring til medarbejderne og arbejder tillidsbaseret med alle samarbejdspartnere
  • Du formår at balancere dit eget lederliv, og anerkender, at ledelse kræver, at du laver gode prioriteringer, der kan sikre egen arbejdsdisciplin og trivsel
  • Du er vedholdende og giver ikke op på trods af forhindringer

Om Hyldekær

Børnehuset Hyldekær er et integreret børnehus normeret til 50 børnehavebørn fordelt på to stuer, og 36 vuggestuebørn fordelt på tre stuer, og i alt 18 medarbejdere.

Geografisk er børnehuset placeret i et parcelhuskvarter i Gundsømagle, i landlige omgivelser tæt på skov og marker, hvilket giver gode muligheder for at udforske naturen sammen med børnene. Vi ligger tæt på et lille bycenter, som blandt andet indeholder et bibliotek.

Vores børnesyn bygger på ICDP og på troen på, at børn gør det godt, hvis de kan. Det indebærer blandt andet, at vi voksne skal være på forkant og justere os efter børnene. Det er vores ansvar at kigge indad og justere vores praksis og/eller tilgang, hvis det er det, der er behov for. Vores pædagogiske praksis bærer præg af en struktureret hverdag med tydelige rutiner og nærværende voksne.

Børnehuset Hyldekær er p.t. under skærpet pædagogisk tilsyn.

Om ledelsesteamet

Børnehuset Hyldekær er en del af Område Nordøst, der består af i alt otte dagtilbud. Vi er et ledelsesteam, som de seneste par år har arbejdet med at definere og implementere et stærkt værdisæt for vores ledelse. Et værdisæt, hvor vi tillidsfuldt og professionelt spiller hinanden gode, har mod til at blive i det, som bøvler, og hjælper hinanden på tværs af afdelinger. Vi elsker et godt grin og tager os også tid til mere uformelle snakke og fælles frokost på lederteammøder. Som vores nye kollega vil du træde ind i et team, hvor vi arbejder med psykologisk tryghed som forudsætning for at have tillid til hinanden, være modige i opgaveløsningen og skabe høj kvalitet i hele vores område.

Om Roskilde Kommune

Roskilde Kommune er ambitiøs, også når det gælder børn. Vi vil gerne være kendt for at have dagtilbud af høj kvalitet, hvor børn trives, udvikler sig og lærer nyt hver dag. Vi anvender viden om, hvad der virker og følger op på resultater gennem læringsdialoger i ledelsesstrengen. Du kan finde mere om Roskilde Kommune her Roskilde Kommune - Roskilde Kommune og læse om vores Børne- og Ungepolitik her Børne- og ungepolitik - Roskilde Kommune

I Roskilde Kommune arbejder vi med udgangspunkt i et fælles ledelsesgrundlag og en personalepolitik, hvor vi blandt andet vægter tillid, samspil og ordentlighed som grundlag for vores adfærd. Begge kan findes på kommunens hjemmeside.

Roskilde Kommune sætter ledernes arbejdsmiljø på dagsorden, fordi det har en værdi i sig selv, og fordi god trivsel forplanter sig hele vejen igennem organisationen og i sidste ende bidrager til det gode børneliv i vores dagtilbud.

Kontaktinformation og frister

Hvis du har mulighed for det, vil vi sætte pris på, at du besøger Børnehuset Hyldekær inden ansøgningsfristen. Du kan kontakte områdeleder Henriette Thorsen på telefon 5143 6039 for at få mere at vide om stillingen og for eventuel aftale om besøg.

Ansøgningsfristen er onsdag den 26. marts. Du søger via søg-knappen.

1.samtalerunde afholdes tirsdag den 1. april om eftermiddagen, mens 2. samtalerunde afholdes onsdag den 9. april ligeledes i eftermiddagstimerne.

Hvis du går videre til 2. samtalerunde, vil der mellem de to samtaler blive udarbejdet en adfærdsanalyse, hvilket blandt andet indebærer, at du skal mødes med en af vores HR konsulenter.

Ansættelsesvilkår og lønforhold efter gældende overenskomst for ledere med et årsgrundlag på ca. 510.000 kr. plus pension.

Vi indhenter referencer, samt straffe- og børneattest, inden ansættelse kan ske.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Sjælland
Leder
Roskilde
Pædagogisk leder
Sjælland
Pædagogisk leder
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Region Sjælland

    Cheflæge Neurologisk Afdeling, SUH Roskilde

    Fuldtid

    4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket i dag

    Udløber snart

    Fuldtid

    Bondetinget 18, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Hos Roskilde Kvindekrisecenter søger vi en dygtig leder, der kan være med til at sætte de gode rammer for både den faglige og borgeroplevede kvalitet. Vores opgave er at støtte dem vi er i kontakt med... Læs mere
    Roskilde Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Hyrdehøj Alle 1, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket i dag

    Er du klar til udvikling på fast speed? Når du vælger at være souschef hos 365discount, er du garanteret en spændende udvikling; af dit lederskab, af din faglighed og personligt. Hos os får du Masser ... Læs mere
    Coop Danmark A/S
Søg efter andre job