1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Guldborgsund
UDLØBET

Guldborgsund Kommune

Pædagogisk leder til Landsbyordning Sydfalster

Fuldtid

Permanent

Væggerløsevej 2A, 4873 Væggerløse, Danmark

SE PÅ KORT
Guldborgsund Kommune
ID: 2610160
|
Indrykket for 194 dage siden

Vil du være med til at skabe et sammenhængende børneliv
I landsbyordningen søger vi efter en pædagogisk leder med lyst til et spændende og alsidigt arbejde, med mulighed for at arbejde med sammenhængende børneliv.

Som pædagogisk leder har du ansvaret for to dagtilbud og SFO og du er den der er tættest på dagtilbuddenes drift og udvikling, i samarbejde med 2 afdelingsledere. Derudover skal du være med til at fastholde den gode udvikling, som er skabt i og på tværs af dagtilbud, SFO og indskoling.

Et læringsfællesskab på to matrikler
Landsbyordning Sydfalster er et læringsfællesskab for børn i alderen 0-16 år. I alt er vi ca. 320 børn fordelt på: Sydfalster Skole, dagtilbuddet Valhal, der ligger sammen med skolen i Væggerløse og dagtilbuddet Strandloppen i Gedser. Der er et positivt forældresamarbejde og god opbakning til landsbyordningen, der er en væsentlig faktor i lokalsamfundet.

Fordelen ved at være en landsbyordning er, at vi samarbejder omkring børnenes trivsel, udvikling og læring i et helhedsperspektiv fra børnene er 0-16 år. Som pædagogisk leder er du med til at sikre, at Landsbyordning Sydfalster fortsat er et aktivt tilvalg for områdets familier i tæt samarbejde med vores fælles bestyrelse. 

Børnehuset Valhal og Strandloppen har fokus på at udvikle læringsmiljøer, som skal sikre børnefællesskaber og alle børns deltagelsesmuligheder. Denne udvikling ønsker vi at du fortsætter. 

Derudover har dagtilbud, skole og SFO et tæt samarbejde om brobygning, som giver de kommende skolebørn en rolig, tryg og glidende overgang til skolemiljøet og SFO. Desuden har vi i år et forsøg med at lave en SFO tilbud i Strandloppen, som giver vores børn i Gedser mulighed for et fritidstilbud. 

Vi har en mangfoldig gruppe af børn og familier, og vi arbejder struktureret med det tværprofessionelle arbejde i forhold til de børn og familier, der i perioder har behov for en ekstra indsats. I Guldborgsund Kommune arbejder vi med Guldborgsunds Samarbejdsmodel GUSA, der er et samtaleværktøj, der giver forældre mulighed for at være i dialog med relevante professionelle fagpersoner. Målet med en GUSA-dialog er at have fokus på de løsninger og handlinger, der skaber trivsel for børnene. Hvis du ikke allerede kender til GUSA, vil du naturligvis blive uddannet til at benytte værktøjet.

I landsbyordningen er vi et lederteam bestående af leder af landsbyordningen, en viceskoleleder samt to afdelingsledere for dagtilbuddene – og naturligvis den pædagogiske leder. På skoledelen er vi 220 elever fordelt på 2 teams, 0. til 4. klasse og 5. til 9. klasse. I skole og SFO er der ansat 22 lærere og 6 pædagoger. I Valhal er der pt. 65 børn og 19 medarbejdere og i Strandloppen er der 6 medarbejdere og 13 børn. Vi har høj social kapital, hvilket betyder at tillid, retfærdighed og et godt samarbejde med ledelsesteamet, tilsammen kendetegner vores arbejdsmiljø. Du vil møde et personale der løfter i flok, har høj faglighed, en uformel omgangstone med højt til loftet, godt sammenhold og et stort engagement hele vejen rundt.

Er du vores nye pædagogiske leder?
Vi søger en leder, der er i øjenhøjde med medarbejdere og familier, og som kan se den enkelte i gruppen. Vi lægger vægt på, at vores fælles processer er inddragende, og vi byder alle gerne ind med idéer til løsninger, for at finde den bedste vej.

Vi leder efter en uddannet pædagog, som har erfaring med og interesse for pædagogisk ledelse. Du skal have blik for de mange forskellige opgaver ledelsesrollen indebærer, herunder personaleledelse, faglig ledelse og administrative opgaver. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til KMD Opus og eDoc for udførelsen af de administrative opgaver. Ledelseserfaring er ikke et krav, men en fordel. Har du ikke diplom i ledelse, forventer vi, at du har lyst til at påbegynde denne inden for en årrække.

Som pædagogisk leder af landsbyordningen, er det vigtigt, at du formår at balancere din ledelsesopmærksomhed så begge matrikler tilgodeses. Du skal samtidig bygge bro mellem dagtilbud, SFO og indskoling. Det kræver, at du kan fokusere din opmærksomhed på den enkelte afdeling og samtidig arbejde for at landsbyordningen er en samlet helhed. Du skal i samarbejde med det øvrige ledelsesteam, sikre den daglige drift og udvikling af både Strandloppen og Valhal, og alle de funktioner på skolen, som sikrer en naturlig overgang mellem dagtilbuddene og skolen – herunder især SFO.

Det er vigtigt, at du er målorienteret, i forhold til Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven, samt de kommunale politiske målsætninger. Kendskab til Den styrkede Pædagogiske Læreplan samt til tværfagligt samarbejde i forhold til børn i udsatte positioner, vil være en fordel. 

Få mere at vide:
Du kan læse mere om Landsbyordning Sydfalster på https://sydfalsterskole.aula.dk/

Hvis du er nysgerrig ift. denne stilling, så kontakt gerne leder af landsbyordningen Stine Friis på 2518 0219. Vi ser meget gerne, at du aftaler et besøg inden du sender din ansøgning.

Hvis du vil vide mere om Center for Børn og Læring og om det ledelsesmæssige fællesskab og udvikling kan du kontakte konstitueret Centerchef Klaus Kronow på 2518 2201.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid. Løn og vilkår efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse er forventeligt 1. august 2024.

Ansøgningsprocedure: 
Send din ansøgning senest den 12. juni 2024 ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger. Alle, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge. Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelsen.

Vi forventer at afholde samtaler mandag den 17. juni kl. 12-17, og igen onsdag den 19. juni kl. 12-15. 

Mere om Guldborgsund Kommune: 
Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid.
Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk
 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagogisk leder
Guldborgsund
Pædagogisk leder
Sjælland
Undervisning og pædagogik
Guldborgsund
Undervisning og pædagogik
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Guldborgsund Kommune

    Guldborgsund Kommune

    Pædagog til SFO og Klub på Nørre Alslev Skole.

    Fuldtid

    Skolegade 5, 4840 Nørre Alslev, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Kom og bliv en del af et fantastisk fællesskab – både for børn og voksne! Nørre Alslev Skole søger en pædagog til vores SFO og Klub. Vi er en skole og SFO/Klub med gode faciliteter der er beliggende t... Læs mere
    Guldborgsund Kommune

    Deltid

    Neergaardsvej 9, 4800 Nykøbing Falster, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job