1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Høje-Taastrup
UDLØBET

Høje-Taastrup Kommune

Pædagogisk leder til Junglehuset – et lille børnehus med store ambitioner

Fuldtid

Permanent

Østerby Alle 5, 2630 Taastrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2735414
|
Indrykket for 73 dage siden

Her får du et spændende lederjob, i et dagtilbud med et tæt og stærkt arbejdsfællesskab og en engageret personalegruppe, der hver dag arbejder for, at børn, forældre og medarbejdere trives. Du får et spændende lederjob, hvor du sætter din ledelsesmæssige og faglige erfaring i spil, når du bl.a. står i spidsen for at styrke det pædagogiske arbejde.

Junglehuset er et lille, velfungerende børnehus, hvor samarbejdet på tværs af stuer, teams og børnegrupper er i højsædet. Her kender alle børnene personalet – og omvendt. I Junglehuset arbejder vi på, at overgangene fra vuggestue til børnehave bliver trygge og nemme, så børnene får en stabil start i deres nye rammer.

Du bliver leder af en personalegruppe, der er løsningsorienteret, tager ansvar for dagligdagens opgaver og er dedikerede til at sikre, at hverdagen fungerer godt for alle. Selv på travle dage lykkes vi med meget, og det kan mærkes på vores lave personaleomsætning og sygefravær. 

Du skal være en synlig leder, der værdsætter at lære børn, personale og forældre at kende. Vi har brug for en leder, der tager aktiv del i praksis, er let tilgængelig, og som engagerer sig i faglige samtaler om børnenes udvikling og trivsel. 

Din centrale ledelsesopgaver bliver bl.a.:

  • Styrke det pædagogiske arbejde og bringe nye værktøjer og metoder i spil, som kan hjælpe personalet med at håndtere de nye udfordringer, der opstår i en foranderlig børnegruppe.
  • Optimere Junglehusets mange kvadratmeter. Over tid er nogle indendørsarealer blevet brugt til opbevaring, men vi ser frem til, at du vil inddrage dem på kreative og pædagogisk værdifulde måder i hverdagen.
  • Understøtte samarbejdet med vores nye fremskudte børne- og ungerådgiver samt sikre det tværprofessionelle samarbejde, så vi bedst muligt kan imødekomme børnenes og familiernes behov.
  • Understøtte husets dagligdag ved på fleksibel vis at kunne træde ind i dialoger om pædagogik og kerneopgaven, vejlede og understøtte svære situationer, gå forrest og viser nye veje, være sparringspartner, et ekstra sæt hænder og være tilgængelig.

Du bliver en del af et spændende dagtilbudsområde og en kommune, der tør gå forrest

Høje-Taastrup Kommune har stort fokus på at skabe attraktive og fleksible arbejdspladser, som på dagtilbudsområdet følges op af et nyt samarbejdsgrundlag, der bl.a. skaber rum for en mere fleksible organisering af arbejdet. I Junglehuset vil en vigtig del af din rolle være at kvalificere og videreudvikle det pædagogiske samarbejde, så vi kan afprøve og implementere forskellige samarbejdsformer, der styrker vores kerneopgave. 

Junglehuset er en del af en klynge i rivende udvikling med tre dagtilbud og Høje-Taastrup Kommunes dagpleje. Dagtilbuddene ligger fysisk tæt og personalet arbejder tæt sammen på kryds og tværs, hjælper hinanden og skaber rum for sparring og udvikling. 

Klyngens ledergruppe prioriterer at være sammen og mødes ugentligt og drøfter stort og småt. Vi er der for hinanden, understøtter hinanden og har et vedvarende fokus på, at der i ledelsesrummet er fokus på faglig ledelse og psykologisk tryghed til også at snakke om det, der kan være svært som leder. 

Vi tilbyder:

  • Et engageret personale, der tager ansvar for både børn, kolleger og forældre.
  • Et tæt samarbejde med andre dagtilbud i klyngen samt dagplejen i kommunen.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, udvikling og lavt sygefravær.
  • Muligheden for at være en del af et støttende ledelsesteam, hvor faglig sparring og psykologisk tryghed er i fokus.

Vi søger dig, som:

  • Har solid erfaring med pædagogisk arbejde og gerne erfaring med ledelse.
  • Kan skabe et trygt og inkluderende læringsmiljø for børn og voksne.
  • Trives med at være en synlig og tilgængelig leder, der tager aktiv del i hverdagen.
  • Er god til at samarbejde på tværs af faggrupper og kan se værdien i at arbejde tæt sammen med vores fremskudte børne- og ungerådgiver.
  • Har lyst til at udvikle og optimere Junglehusets fysiske rammer og sikre, at vores indendørsarealer udnyttes bedst muligt i den daglige pædagogik.

Vil du vide mere om jobbet eller har du spørgsmål, så send en sms til Gitte Bendix på tlf. 30 23 76 86 så giver Gitte dig et kald. Du er meget velkommen til at komme på besøg.

Ansøgningsfrist søndag den 3. november
Første samtale er den 7. november og anden samtale er den 14. november. Går du videre til anden samtale, skal du forud for samtalen udfylde en persontest.

Yderligere oplysninger
Jobbet er fuld tid og med ansættelse per 1. januar 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagogisk leder
Høje-Taastrup
Pædagogisk leder
Hovedstaden
Ledelse
Høje-Taastrup
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Høje-Taastrup Kommune

    Høje-Taastrup Kommune

    Høje-Taastrup Kommune styrker strategisk og pædagogisk ledelse i dagtilbudsområdet

    Fuldtid

    Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vi søger derfor 6 nye pædagogiske ledere, som vil være med til at skabe nærværende og fokuseret ledelse og styrke kvaliteten i vores dagtilbud. Vi styrker både den strategiske og pædagogiske ledelse v... Læs mere
    Høje-Taastrup Kommune

    Fuldtid

    2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job