Rødkærsbro Skole søger ny pædagogisk leder fra den 1. juni 2025Rødkærsbro er et levende lokalsamfund med børnehus, hal og en alsidig idrætsforening. Skolen har et tæt og aktivt samarbejde med både idrætslivet og de lokale virksomheder, og vi bor naturskønt tæt på Gudenåen og Tange Sø.
Vi tilbyder:
- Et stærkt fællesskab, hvor menneskelige egenskaber og faglige kompetencer går hånd i hånd
- En skole med stærk forankring i et engageret lokalområde
- Dedikerede og dygtige medarbejdere og ledelsesteam
- En ledelsesopgave tæt på pædagogisk praksis med spændende udviklingsperspektiver
Om digVi forventer, at du er læreruddannet og enten har arbejdet med ledelse, arbejder med ledelse eller gerne vil udvikle dine ledelseskompetencer. Måske sidder du allerede nu i en lederstilling, hvilket vil være en fordel, men ikke et must. Måske sidder du med flere års lærererfaring, og er klar til at tage skridtet til at blive leder. Kombinationerne kan se forskellige ud, men det vigtigste for os i Rødkærsbro er mennesket bag – hvor dine menneskelige og faglige egenskaber tilsammen danner et helstøbt indtryk af dig som vores kommende pædagogiske leder.
Som leder kan du arbejde strategisk og kan oversætte strategier til handling, så du kan udvikle den eksisterende pædagogiske praksis. Du er synlig, tilgængelig og engageret, og du formår at skabe følgeskab til nye visioner og ambitioner for skolens udvikling hos dit ledelsesteam og blandt medarbejderne. Blandt dine vigtige opgaver er også at bevare og prioritere det gode arbejdsmiljø for alle skolens medarbejdere – blandt andet ved at understøtte samarbejdet og dialogen i det daglige.
Skolens børn og forældre oplever, at din dør står åben, og du sætter en ære i både at udvikle det tætte forældresamarbejde og vedligeholde netværkene i lokalsamfundet og blandt andre samarbejdspartnere.
Fordi du interesserer dig for at skabe relationer og trives med en stor berøringsflade, er du også en god rollemodel for skolens medarbejdere, ledelse, børn og forældre, der oplever dig som en anerkendende person, der begejstrer og motiverer andre.
Om osRødkærsbro Skole har små 300 elever fordelt på tre afdelinger. SFO og Klub Rødkær er en integreret del af skolen, og vi har et tæt og godt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Vi er 30 medarbejdere – heraf 19 lærere, 6 pædagoger og 3 medarbejdere inden for rengøring samt en administrativ leder og en skoleleder. Vi arbejder i selvstyrende teams, hvor der er plads til at afprøve idéer og nye måder at arbejde med læring.
En af vores hovedopgaver bliver at opbygge og modtage en ny afdeling for specialelever fra naboskolen Bjerringbro Skole. Den nye afdeling skal stå klar ved årsskiftet 2026/2027.
Du vil få ansvaret for den daglige pædagogiske ledelse af to afdelinger, men da det vigtigste for os er mennesket bag, er vi fleksible i forhold til dine ønsker. Så hvis du har en forkærlighed for udskolingselever, så laver vi et set up, der matcher dette – er det derimod indskolingsleverne, der ligger dit hjerte nærmest, så laver vi et set up, der matcher dette.
Om ledelse på arbejdspladsen og i Viborg KommuneDen pædagogiske leder på Rødkærsbro Skole refererer til skolelederen på Rødkærsbro Skole. Du bliver en del af et velfungerende ledelsesteam på skolen. Vi ser ledelse som en teamopgave, og det betyder, at alle tager fra på den samlede opgavemængde.
Som leder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på vores personalepolitiske værdier – Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed = MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftale.
Viborg Kommune ønsker at skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget et nyt styringsgrundlag, kaldet Sammenhængsmodellen.
Vores værdier, ledelsesgrundlag og MED-aftale - Viborg Kommune)
I Børn og Unge arbejder vi sammen frem mod visionen om
At børn skal have lys i øjnene og mestre eget liv. Dette gøres med udgangspunkt i fælles børnesyn, forældresyn, læringssyng og samarbejdssyn samt fælles tilgange og systematikker under overskriften Forskellige i Fællesskab.
Alle børn skal have lys i øjnene og mestre eget liv - Viborg Kommune.
Løn og ansættelseVi ønsker, vores nye pædagogiske leder skal tiltræde den 1. juni 2025. Løn efter gældende forhåndsaftale.
Samtaler1. samtale afholdes tirsdag den 8. april 2025 og 2. samtale afholdes mandag den 28. april 2025. Begge samtalerunder er fra kl. 16.00 og frem.
For ansøgere, der går videre til 2. samtale, bliver der udarbejdet en personprofil, hvor der i den forbindelse vil være et interview med en konsulent fra Viborg Kommunes HR-afdeling den 24. april.
KontaktFor rundvisning på skolen kan du kontakte skoleleder, Johnny Beier Hessellund på telefon 28890081 eller mail:
[email protected] eller administrativ leder Lisbeth Munch på telefon 87872470 eller mail:
[email protected]Få mere at vide om stillingenLæs mere om stillingen som pædagogisk leder i
job- og kompetenceprofilen.