Engageret pædagogisk medarbejder søges til spændende opgave.
Vi udvider og søger derfor en engageret pædagogisk medarbejder til en fuldtidsstilling med en arbejdstid på 37 timer om ugen. Du vil indgå i et stærkt team, der arbejder med voksne mennesker med udviklingshæmning og forskellige diagnoser inden for autisme og enkelte med psykiatriske overbygninger.
Spektrum Sundbyvæksthus er en del af Spektrum, der i alt beskæftiger 75 medarbejdere fordelt på snart ni afdelinger rundt omkring i København.
Stillingen kan søges af pædagoger, pædagogmedhjælpere, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og folk med anden relevant baggrund.
Om jobbet
Som pædagogisk medarbejder vil du blive en vigtig del af et af vores teams, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe trygge og udviklende rammer for vores borgere.
Vi har fokus på det enkelte individs behov og potentiale, og vi søger derfor en kollega, der kan bidrage med både faglighed og engagement. Vi arbejder med den anerkendende tilgang, low arousal-metoder, konfliktnedtrapning og mindsteindgrebsprincippet. Derudover er en neuropædagogisk tilgang og anvendelsen af KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik) centrale elementer i vores arbejde. Derudover har vi lige nu en stor indsats omkring udarbejdelse af sanseprofiler til vores borgere.
Vi lægger vægt på medstyre, og at medarbejderne har individuelle ansvarsområder. Hos os er der plads til, at du kan tage ejerskab for specifikke opgaver og være med til at præge vores fælles retning. Kompetenceudvikling af medarbejdere er i højsædet, og vi arbejder målrettet med at styrke fagligheden gennem løbende opkvalificering.
Vi forventer, at du
Vi tilbyder
I ansøgningen må du gerne begrunde, hvorfor du finder denne stillingsannonce interessant. Derudover må du gerne skrive, om du har kørekort, da vi forventer, at tilbuddet vil indeholde en bus til ture ud af huset.
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for pædagogisk personale. Din arbejdstid vil være fra kl. 8.00-15.00 på almindelige dage og til kl. 17.00 om onsdagen, hvor vi afholder personalemøde.
Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelsen. Stillingen er med tiltrædelse den 1. februar 2025.
Mere information
Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte tilbudsleder Mads B. Hansen på 27 64 17 75 eller faglig leder Lone Krog på 21 38 22 50.
Så via linket senest onsdag den 11. december 2024
Vi holder samtaler i uge 51, og vi glæder os til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir