Nabohuset søger pædagogisk personale til flyverstilling i vuggestuen og til to kortere barselsvikariater.
Hvem er vi?
Nabohuset er en 0-6-års institution med dejlig beliggenhed i et villakvarter i Valby. Vi har seks vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper, hvor vi har børn i basispladser på to af børnehavestuerne. Vi skaber inkluderende miljøer for børnene, og vi har fokus på både det planlagte, strukturerede arbejde, de daglige rutiner og den spontane leg, hvor vi følger barnets spor og initiativer.
I det pædagogiske arbejde prioriterer vi nærvær og relationer og organiserer derfor hverdagen ved at dele børnene op i mindre grupper. Arbejdet med samspil, leg og den sproglig udvikling er fundamentet i vores hverdag med børnene, ligesom vi har fokus på at agere tydelige voksne, der kan guide børnene gennem hele dagen. Vi arbejder ligeledes målrettet med udvalgte indsatser og handleplaner i forhold til det enkelte barn og hele børnegrupper.
Som medarbejder i Nabohuset får du kolleger, der brænder for at udvikle Nabohuset pædagogisk og som et arbejdsfællesskab. Du kan med til at præge vores fælles værdifundament, hvilket kræver fagligt og personligt mod, lysten til at gøre en forskel og en høj grad af ansvarsfølelse at holde sig på det spor, vi har besluttet i fællesskabet – til vores og børnenes bedste.
Nabohuset er en del af Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge C, som foruden os består af tre 0-6-års institutioner og to 0-3-års institutioner. Klyngen er en organisation, der har faglig udvikling som et centralt fokus og samtidig vægter et godt arbejdsmiljø med megen indflydelse på de nære arbejdsprocesser.
Vi ønsker, at du
Derudover vi vægter stabilitet, fleksibilitet og humor.
Ansættelsesvilkår
Den daglig åbningstid er kl. 06-17.00 og vi forventer, at du kan møde i dette tidsrum. Vi ønsker, at du kan starte hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Hvis du er nysgerrig på at læse mere om vores institution, kan du se mere her på vores hjemmeside. Du er også velkommen til at kontakte pædagogisk leder Maria Skou Bendtsen på 29 62 58 64 eller pædagogisk leder Lene Sørensen på 23 69 73 17.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest mandag den 27. januar 2025
Vi holder samtaler løbende.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir