1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København

Københavns Kommune - Pilehuset Bystævneparken

Pædagogiske eller sundhedsfaglige medarbejdere til aftenvagt på demenscentret Pilehuset

Fuldtid

Permanent

Bystævneparken 25, 2700 Brønshøj, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2881764
|
Indrykket for 27 dage siden

Hvis du synes, at arbejdet med demens lyder spændende, så læs med her! Demenscentret Pilehuset søger dygtige social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, sygeplejersker, pædagoger, pædagogiske assistenter eller lignende til aftenvagt. Du skal være god til at aflæse, leve dig ind i og imødekomme andre menneskers behov og følelser.

Vi søger kolleger, der gerne vil gøre en forskel, og som kan få det bedste frem i sig selv og andre. 

Om os
Demenscentret Pilehuset er et specialiseret tilbud til borgere med demens. Der er 122 borgere og ca. 200 ansatte i huset. I vores hus er vi tværfagligt ansat på vores seks afdelinger. Vores erfaring fortæller os, at tværfaglighed er en vigtig forudsætning for at yde den bedst mulige pleje og omsorg for mennesker, som har fået demens. 

Vores afdelinger er fordelt på seks enheder

  • demensenhed til borgere med Alzheimers og vaskulær demens
  • enhed med midlertidige aflastnings- og vurderingspladser
  • specialenhed for borgere med Huntingtons sygdom
  • specialenhed for borgere med frontotemporal demens
  • specialenhed for borgere med erhvervet hjerneskade
  • dagtilbud for borgere med demens, som bor i eget hjem

Vi er et hus med højt til loftet og plads til den kreative udfoldelse. Vi ser muligheder hos vores borgere, og vores vigtigste opgave er, at borgerne oplever trivsel, og det er den vej, vi udvikler os fagligt. Vi prioriterer mono- og tværfaglige møder højt, og vi højner vores faglige kvalitet ved løbende at anvende DCM – en personcentreret metode. En gang årligt tager vi på temadage med en overnatning, og vi afholder interne temadage med fagligt indhold seks gange årligt. Hver afdeling afholder fællesmøde hver sjette uge.

De mange gode resultater skabes til daglig af et dygtigt og engageret tværfagligt personale, der består af sygeplejersker, pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere, som i samarbejde med de berørte borgere og de pårørende yder en kæmpe indsats. Som medarbejder i huset skal du deltage i tværfaglige teamdage, så samarbejdet med de øvrige medarbejdere/vagthold kan koordineres.

Som medarbejder i huset skal du hjælpe med til at sikre, at

  • den enkelte borger oplever livskvalitet – bl.a. gennem et sundhedsfagligt fokus på borgerens almene tilstand
  • borgeren får opfyldt de grundlæggende psykologiske og fysiske behov (i overensstemmelse med Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg)
  • rammerne og omgivelserne støtter op omkring borgeren, så funktioner bevares og måske endda styrkes
  • der sættes fokus på sundhedsfremme og forebyggende tiltag med udgangspunkt i Københavns Kommunes ældre- og demenspolitik, kvalitetsstandarder og indsatskatalog for sygepleje

Som en del af det tværfaglige team indgår du i arbejdet omkring borgerne i alt fra aktiviteter og måltider til personlig pleje. Vi forventer, at du bidrager med dit monofaglige perspektiv på borgerne og stiller skarpt på borgerens sundhedsmæssige tilstand.

Særlige ergoterapeutfaglige opgaver er

  • vurdering af borgernes behov for vedligeholdende træning
  • genoptræning
  • hjælpemidler
  • screening af borgerne ved indflytning

Særlige terapeutfaglige opgaver er

  • screeninger indenfor bl.a. dysfagi, ADL, sansedeprivation m.m.
  • håndtering af hjælpemiddelområdet
  • handleplaner for vedligeholdende aktiviteter

Særlige sundhedsfaglige opgaver er

  • medicinhåndtering
  • sundhedsfaglige vurderinger af borgerne
  • kontakt med læger
  • ernæringsscreeninger

Personlig pleje er en del af vores kerneopgave. 

Vi forventer, at du

  • har en relevant sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund, fx som social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut, sygeplejerske, pædagog, pædagogisk assistent eller lignende
  • har en robust og stabil personlighed
  • er god til at aflæse, leve dig ind i og imødekomme andre menneskers behov og følelser
  • evner at skabe ro og tryghed omkring dig
  • kan få det bedste frem i dig selv og andre
  • sætter pris på at arbejde tværfagligt og kan bidrage positivt til samarbejdet
  • er fagligt nysgerrig og villig til hele tiden at lære nyt og udvikle dig

Vi søger altid de bedste kandidater, så har du erfaring og viden indenfor faget, men ikke en dokumenteret uddannelse, vil vi stadig gerne høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Der er tale om både fastansættelser og et vikariat.

Stillingerne er 7/7, så du er ansat 37 timer i gennemsnit ugentligt. Arbejdsvagterne er typisk fordelt med mellem kl. 13.00-21.00 eller lang-mellem kl. 14.00-22.00.

Tiltrædelse er snarest muligt eller efter aftale.

Arbejdsstedet er Bystævneparken i Brønshøj.

Mere information
Har du spørgsmål eller brug for mere information, kan du kontakte souschef Adis Crneta på 38 27 42 90.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 27. april 2025

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Social- og sundhedsassistent
København
Social- og sundhedsassistent
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Johannesgården Plejen 2. sal

    Uddannede social- og sundhedsassistenter til aftenvagt på den attraktive og selvejende institution Johannesgården

    Fuldtid

    Fuglsang Allé 103, 2700 Brønshøj, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Genopslag På 2. sal mangler vi de sidste kollegaer til vores stabile aftenteams. Vi har 26 lejligheder på afdelingen, hvor du skal bidrage til, at vores beboere får lov at leve det liv, de ønsker. Vi ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Udløber snart

    Deltid

    Værkstedvej 5, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Vil du være en del af vores fantastiske team? Grønttorvets Friplejehjem søger En Social- og Sundhedsassistent eller Social- og sundhedshjælper til aftenvagt 28 timer i gennemsnit pr uge En Sygeplejers... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Fuglsang Allé 103, 2700 Brønshøj, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    På 3. sal mangler vi en udannet social- og sundhedshjælperkollega til vores aftenteam – måske er det lige dig, vi mangler! Som aftenvagt på Johannesgården vil du arbejde selvstændigt i tæt samarbejde ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Deltid

    Henrik Pontoppidans Vej 6, 2200 København, Danmark

    Indrykket for 28 dage siden

    Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vikarkorps har travlt og søger social- og sundhedshjælpere til dag-, aften- og nattevagter. Dit arbejdssted vil være i hjemmeplejen og på plejehjemmene i Københavns ... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job