Til ansættelse 1. februar 2025 søger vi en medarbejder til en 17 timers stilling, primært til eftermiddage hos 2. og 3. klasse med en ugentlig fridag (fleksjob)
Vores SFO huser ca. 110 børn fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. Vi er opdelt i to grupper, Lille SFO og Stor SFO, og vi er 8 medarbejdere.
Hverdagen er bygget op omkring en rytmisk genkendelighed, som giver børnene en god tryghed og et afsæt til et godt fritidsliv. Fx holder vi meget af at lave årstidsrelaterede aktiviteter.
Da skole/SFO ligger midt i et naturskønt område, forsøger vi at bygge mange af vores aktiviteter op omkring udelivet: snitteværksted, hulebyggeri, bålaktiviteter, og hvad naturen ellers inviterer os til. Vi har skovdage, hvor vi har base i skoven ved vores shelter.
Indendørs aktiviteter/kreativitet foregår i hyggelige og hjemlige rammer i vores SFO-bygning. Vi strikker, syr, spiller spil, bygger kugle- eller bilbaner og alt muligt andet dejligt.
Alle vores børn holder frikvarter fra mobiler og andet elektronik, da skolen er mobilfri zone. Det giver mulighed for gode legefællesskaber, hvor børnene danner relationer til hinanden og øver og udvikler b.la. at kunne aflæse deres kammerater.
Vi søger en SFO-kollega med god energi og varme, der kan indgå i det sociale arbejdsfelt med omsorg for det enkelte barn og hele børnegruppen.
Løn i henhold til overenskomst og anciennitet.
Ansøgningsfrist er snarest muligt og senest 20. januar, og ansøgningen sendes til [email protected].
Ved spørgsmål kontakt da Vivi Kej på [email protected]
Vi glæder os til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir