Mælkevejen/Ønskeøen er beliggende på to matrikler i det nordlige Herlev. Mælkevejen består af to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Ønskeøen består af to børnehavegrupper. I alle vores børnehavegrupperne er der tilknyttet to børn på enkeltintegrerede pladser.
I Mælkevejen/Ønskeøen insisterer vi på at være fagligt velreflekterede, fleksible og nytænkende både i vores faglige pædagogiske indhold, og vores interne organisering. Vi har et vedvarende og konstant fokus på at tilpasse vores organisering og lege- og læringsmiljøer til den enkelte børnegruppe, og er nysgerrige på kontinuerlig udvikling af vores rammer og organisering. Vi arbejder ud fra principperne i NEST, men har du ikke allerede kendskab til NEST pædagogikken, er det ikke en hindring, da vi meget gerne støtter og guider dig i praksis.
Dine fremtidige kollegaerPersonalegruppen arbejder på to adskilte matrikler, men vi anser os som en’ arbejdsplads med fælles arrangementer af faglig og social karakter året rundt. Ønskeøens personalegruppe er lille og Mælkevejens stor, begge grupper er mangfoldige, har et stærkt sammenhold med højt til loftet og et solidt erfaringsgrundlag. I begge grupper er der rig mulighed for at finde på, skabe løsninger og strukturer til gavn for børnene, også som nyansat kollega med nye ideer. Vi arbejder stueopdelt og nyder derfor godt af forskelle i erfaringer og interesser og samarbejdet på tværs er centralt i vores hverdag.
Vi søger en kollegaVi søger en kollega:
Vi tilbyder en mangfoldig, kompetent og ansvarlig personalegruppe, der er fagligt velfunderet. Nogen af os har været her meget længe, og nogen er kommet til for nylig.
Fælles for os alle er, at engagement og den gode vilje til at ville udvikling og samskabelse af vores fælles pædagogiske praksis er i top. Det er supergodt, hvis du har erfaring fra lignede arbejde, men din lyst og dit engagement er det afgørende.
Løn og ansættelseAnsættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om ny løn. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes i Herlev Kommune. Stillingen er på 37 timer ugentligt, og ønskes besat snarest muligt. Vores daglige åbningstid er mandag til torsdag fra kl. 6.30 til 17.00 og fredag fra kl. 6.30 til 16.00. Vi forventer, at du kan arbejde inden for hele åbningstiden.
AnsøgningsfristDu er velkommen til at besøge os og eller sende os din ansøgning senest den 7. februar 2025. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.
Spørgsmål?Nærmere information ved henvendelse til Mælkevejen på 4452 5890.
Mød vores medarbejderePå herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Søg stillingenDu søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir