1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København
Udløber snart

Københavns Kommune - Viften

Pædagogmedhjælper eller PAU til henholdsvis vuggestuen og børnehaven i Viften

Fuldtid

Permanent

Lybækgade 15, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2753396
|
Indrykket for 16 dage siden

Ønsker du at arbejde i et mindre hus i et plan, hvor vi har et godt arbejdsfællesskab, og hvor der hver uge er afsat tid til planlægning og/eller sparring med en kollega?

Så er Viftens vuggestue og børnehave (delvis udflytter) stedet for dig. Viften ligger på Amager, kun 7 minutters gang fra Amagerbro Metrostation.

Timetal og opstart
Stillingen i børnehaven kan kun være på 37 timer om ugen og ønskes besat pr. 1. januar 2025. 

Vi kan være fleksible med timetallet for stillingen i vuggetuen. Stillingen ønskes besat efter aftale.

Legezoner og sanserum
Viften er for nylig gennemrenoveret, så der er skabt fleksible læringsrum med mange forskellige legezoner og rum i rummene. Vi gør dagligt klar til leg ved at opstille legezonerne inspirerende og indbydende lige til at tage i brug.

Vores særlige sanserum kan man som barn vælge at have for sig selv, ellers er rummet indrettet til stille leg. Vi har så at sige mange muligheder for både inklusion og rum for barnet at kunne trække sig og lege uforstyrret.

Den pædagogiske praksis
Udover, at vi arbejder efter Rum og Læring-principperne, blev vi i marts 2024 introduceret til Tryghedscirklen, som vi har arbejdet efter siden.

I praksis tager vi udgangspunkt i en balance mellem planlagte aktiviteter ud fra Sprogtrappen og opmærksomhed på børnenes behov og interesser i den konkrete situation. Læring foregår i alle henseender og dermed over hele dagen, hvor vi er nærværende og aktivt deltagende sammen med børnene.

Vi positionerer os efter børnene og er i vores interaktion med børnene bevidste om at appellere til børnenes refleksion og nysgerrighed. Det sker både via sprogets udvidelse og udvidelse af legens muligheder. Vi forsøger at skabe overgangene mellem aktiviteterne så glidende som overhovedet muligt og benytter også her udvalgte greb.  

Et stærkt arbejdsfællesskab
Vores arbejde bygger i høj grad på samarbejde – både stuevis og på tværs af huset. En anerkendende tilgang til hinanden og børnene er alfa og omega og er af stor betydning for den gode stemning, der er i huset.

Vi italesætter ofte vigtigheden af at bede hinanden om sparring og vejledning. Sammen løfter vi oftest fagligheden lidt højere, end når vi står alene. Vores erfaring viser os, at jo mere vi inddrager hinanden i faglig refleksion og tør at stille nysgerrige spørgsmål, jo stærkere bliver også arbejdsfællesskabet, følelsen af tilhørsforhold og forpligtigelsen til at tage næste skridt som et fælles anliggende og ansvar til gavn for både børn og voksne.

Vi har et ugentligt stuemøde og to ugentlige møder på tværs af stuerne, hvor vi i fællesskab reflekterer, kvalificerer og planlægger. På den måde sikrer vi et fælles udgangspunkt, så vi altid kan bistå hinanden. Ligesom vi har aktiviteter med børnene på tværs af stuerne. 

Viften er en integreret 0-6 års institution
Vi har 36 vuggestuebørn fordelt på tre stuer og 40 børnehavebørn, hvoraf de 20 hver dag kører ud i det blå med vores rumlepotte, Globussen. Børnene i børnehaven er på skift med bussen 14 dage ad gangen og derefter hjemme i Viften de næste 14 dage.

Vi holder til i et etplanshus med direkte udgang til legepladsen fra alle stuer.

Viften åbner hver dag kl. 6.45 og lukker kl. 17.00 mandag til torsdag. Fredage lukker vi kl. 16.00.

Viften er en del af Amager Klynge G
Klyngen består af 6 enheder: en vuggestue og 5 integrerede institutioner. Enhederne ligger i kvarteret omkring Holmbladsgade og Øresundsvej.

I klyngen har vi særlig fokus på sprog, og vi har valgt at bruge redskabet Sprogtrappen for præcisering af børnenes nærmeste udviklingszone. Rum og Læring samt arbejdsfællesskaber har været i fokus de sidste par år og har fået stor betydning for både vores og børnenes hverdag.

For fortsat at give børnene de bedste muligheder for trivsel, læring og udvikling arbejder vi i klyngen på at kvalificere en tydelig og overskuelig struktur og systematik for dokumentation. 

Vores forventninger til dig
Vi lægger vægt på, at du er en person med gåpåmod og er ansvarlig og initiativrig.

Du ser positivt på hverdagen, møder dagen åbent og kan bevare arbejdsglæde – også når vi har travlt.

Du skal være aktiv deltagende i hverdagen og tage medansvar for, at den pædagogiske praksis tager udgangspunkt i klyngens og dermed Viftens værdier, samt hvad der i øvrigt er særligt fokus på.

Du skal være bevidst om egen faglighed og dermed åben for udvikling og læring i samarbejde med dine kollegaer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lone Pedersen på 33 66 71 56 eller 28 11 20 18.

Søg via linket senest torsdag den 21. november 2024
Ansættelsessamtaler efter nærmere aftale.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagogmedhjælper
København
Pædagogmedhjælper
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
København
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - Ellepilen

    Timelønnede vikarer og engageret og dygtig medhjælper til flyverstilling i Ellepilens børnehave

    Deltid

    Ellestykket 32, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket i dag

    Flyverstillingen er et barselsvikariat på 25 timer om ugen og er tidsbegrænset fra den 5. december 2024 til den 30. juni 2025. Timerne vil hovedsageligt ligge om eftermiddagen og som flyer skal du vær... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Jagtvej 68, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Carl Nielsens Allé 33, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Elsker du samvær med børn med særlige behov, har du et varmt hjerte og kan du holde hovedet koldt – så læs med her. Øresundsskolen mangler nemlig dygtige og engagerede pædagogmedhjælpere hurtigst muli... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Deltid

    Ørestads Boulevard 57B, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være en del af et godt og trygt arbejdsfællesskab i en lille idrætsinstitution? Pædagogisk idræt er vores fundament, hvis det også er noget for dig, så vil du være et rigtig godt match i M-huse... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Robert Jacobsens Vej 4, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi søger en bevægelsesglad pædagogmedhjælper til Idrætsinstitutionen LilleArena i Ørestad. Du bliver en del af en børnehave, hvor vi elsker at bevæge os, lege og bruger pædagogisk idræt som metode. Vi... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job