Da en af vores unge medhjælpere skal ud at rejse, mangler vi en ny pædagogmedhjælper.
Kan du lide børn, og er du god til at skabe gode relationer til dem? Har du arbejdet med børn professionelt eller i foreningsregi, hvor du har stået for læringsfulde aktiviteter, der har skabt bevægelse og livsglæde? Så er du måske vores nye pædagogmedhjælper.
Om jobbet og opgaverneVi mangler en ny kollega fra 15. januar 2025 eller snarest derefter, som vil være med til at planlægge og afvikle et spændende SFO-tilbud til skolens yngste elever. Måske har du været ansat som pædagogmedhjælper før, eller også har du sabbatår, med lyst til at bruge et år eller mere på pædagogisk arbejde.
Vi forestiller os, at du som menneske har nogle gode værdier om, hvordan man møder børn, forældre og kollegaer, og at du har masser af engagement og ideer til, hvilke aktiviteter man kan stable på benene. Vi forventer, at du kan møde børnene i deres behov, og være med til at udvikle deres kompetencer i en aktiv og meningsfuld kontekst.
Det er afgørende for os, at vores elever lærer at indgå i forpligtende fællesskaber, lærer medmenneskelige kompetencer og livsduelighed. De skal blive så dygtige, som de kan, ud fra et professionelt arbejde om deres nærmeste udviklingszone.
Vores forventninger til digVi søger dig, der:
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Der er tale om en fast stilling, med en ansættelse på 21 timer/uge, med mulighed for vikartimer i skolen.
Fra 1. april og frem til sommerferien vil der være tale om 37 timer pr. uge i vores brobygning.
Du kan finde oplysninger om skolen på vores hjemmeside. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til SFO leder Mette Kristensen på tlf. 23 61 20 22.
AnsøgningVi glæder os til at modtage din ansøgning, hvor du fortæller os, hvorfor det lige netop er dig, der skal være en del af vores skole. Vi forventer, at du vedhæfter dit CV, dokumentation for relevante uddannelser og kurser, og gerne udtalelser fra tidligere relevante ansættelsesforhold.
Vi læser ansøgningerne efterhånden som de kommer ind, og holder ansættelsessamtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt, dog senest den 7. januar 2025. Når den rette er fundet til jobbet, vil opslaget blive fjernet.
Om osLøsning Skole er en to-sporet almenskole med ca. 430 elever på 0. - 9. årgang. Derudover har vi en specialafdeling, der tæller ca. 70 elever. Vores specialafdeling er et fælleskommunalt specialskoletilbud, med særlig fokus på ADHD, socio-emotionelle vanskeligheder og generelle indlæringsvanskeligheder. Vi har en SFO med ca. 120 børn, som vi fortrinsvis har opdelt i henholdsvis en almen-SFO og en special-SFO. Derudover har vi en afdeling i Korning, hvor der er 24 børn.
På Løsning Skole er vores vision, at vi i samarbejde med forældrene vil udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. I hverdagen på skolen, er det værdierne Respekt, Engagement og Trivsel, der er vores fundament og pejlemærke. Vi er profilskole for innovation og entreprenørskab, hvilket betyder, at vi målrettet arbejder for at styrke elevernes kompetencer inden for kreativitet, innovation og iværksætteri.
Løsning Skole ligger i Hedensted Kommune, der er en vækstorienteret landkommune, med fokus på forankring i de enkelte lokalsamfund. Vi vægter dialogen og det lokale initiativ højt.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir