1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København
Nyt job

Københavns Kommune - Småbørnenes Forsamlingshus

Pædagogmedhjælper til børnehaven i Småbørnenes Forsamlingshus i Københavns Nordvestkvarter

Fuldtid

Permanent

Glentevej 71, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2767018
|
Indrykket i dag

Vil du være en del af et velfungerende børnehus, et rigtig godt arbejdsfællesskab og et team med dygtige kollegaer og fantastiske børn?
Så kig med her, for vi søger lige nu en pædagogmedhjælper til vores børnehave.

I børnehaveteamet mangler vi vores næste kollega, som synes, at børnehavebørn er lige så fantastiske, som vi gør. Du får to erfarne og dygtige kollegaer på stuen, som begge er uddannede pædagoger og som glæder sig til at byde dig velkommen. Vi samarbejder med alle stuer, men særligt med vores nabostue. Her er masser af plads til, at du kan byde ind og sætte dit præg. Vi har fokus på bevægelse og ser gerne, at du kan byde ind med sjove og udfordrende bevægelseslege ude såvel som inde.

Vigtigst er det dog at møde alle børn i øjenhøjde og styrke fællesskaberne og venskaberne mellem børnene. Vi har særligt fokus på at hjælpe børnene med at følelsesregulere gennem mentalisering – altså høre, hvad barnet siger verbalt og nonverbalt og hjælpe det til at få sat ord på dets følelser, ligesom vi prøver at forstå dets handlinger og have en god dialog, også hvis barnet er meget frustreret eller ked af det, så vi sammen kommer godt videre og barnet føler sig set og hørt.

Hvem er du?
Du er medhjælper gerne erfaren, men vi ved godt, at alt starter et sted! Det er vigtigt for os, at din tilgang til børn og voksne er anerkendende, omsorgsfuld og nysgerrig. Og hvad betyder det så lige? Hos os betyder det, at vores grundantagelse er: Når børn eller kollegaer handler, ligger der altid nogle tanker, ønsker og intentioner bag – vi spørger ind til intentionerne eller hjælper børnene på vej, sætter ord på, og dømmer ikke på handlingen.

Vi håber, du kan skabe en god balance mellem struktur og spontanitet. Vi arbejder i små grupper med planlagte aktiviteter, men der skal også være plads til at følge børnenes interesse og finde på noget sjovt i momentet. Og så håber vi, du har let til latter og har et glimt i øjet – for det har vi!

Det er også vigtigt, at du kan reflektere over din egen praksis og tør spørge ind til dine kollegaers. Det er sådan, vi udvikler os, og du skal have lyst til at snakke om din praksis og følge op på den, både når noget er gået godt, og når noget er gået dårligt.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi prioriterer tid til refleksion og hver fredag bruger vi en time, hvor en medarbejder fra hver stue deltager sammen med den pædagogiske leder – det kan være refleksion over et tema, noget fra tilsynet eller en særlig situation omkring et barn. Vi er optagede af at udvikle os fagligt, og det gør vi både med hinanden, men vi får også god sparring og ny viden fra vores ressourceforum.

Alle stuer har desuden et ugentligt fagligt møde, hvor planlægning af ugen, børnenes trivsel og aktiviteter drøftes og evalueres.

Hos os vil du få gode kollegaer, aktive og engagerede forældre og de skønneste børn i Nordvest. Og som du måske har læst dig til, så er der gode muligheder for at dygtiggøre dig fagligt hos os, både gennem fælles kompetenceudvikling eller kurser omkring fx motorik eller natur og udeliv, hvis du har interesse i det. Og god løn kan vi også tilbyde i Københavns Kommune.

Om Småbørnenes Forsamlingshus
Vi er en integreret institution med plads til omkring 86 børn fordelt på tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vi bor på Glentevej i dejlige Nordvest i et hyggeligt hus med en god legeplads og bålplads. Vi er gode til at udnytte mulighederne i vores nærområde og tager gerne børnene med ud på tur. Hele huset arbejder med et fælles tema to måneder ad gangen, og er lige nu i gang med temaet 'Eventyr og fortælling'. Alle medarbejdere og børn kommer med idéer til de temaer, vi arbejder med, og det sikrer, at vi kommer omkring alle læreplanstemaer i hvert fællestema.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. januar 2025. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om os, kan du besøge vores hjemmeside. Du er meget velkommen til at ringe til pædagogisk leder Mia Torbenfeldt Bjaarnø på 23 30 62 56.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 3. december 2024
Vi holder samtaler i uge 49/50.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagogmedhjælper
København
Pædagogmedhjælper
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
København
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - Sandslottet

    Pædagogmedhjælper til den lille institution Sandslottet på Amager

    Fuldtid

    Strandlodsvej 33, 2300 København S, Danmark

    Indrykket i dag

    Bliv en del af et tæt og godt arbejdsfællesskab. Pædagogmedhjælper med erfaring søges til vores vuggestue Vores ønsker til dig Du har erfaring med at arbejde i en daginstitution, og særligt ønsker du ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Krausesvej 7, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi søger to pædagogmedhjælpere til vores børneinstitution Stillingerne er til vores vuggestueafdeling og er som udgangspunkt med en arbejdstid på 37 timer. Om Rosahaven Børneinstitutionen Rosahaven be... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Deltid

    Øster Farimagsgade 40, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Her er muligheden for dig, der brænder for arbejdet med børn i aldersgruppen 6-10 år. Du kommer til at arbejde på en velfungerende skole centralt beliggende i Område Indre By/Østerbro. Fritidsinstitut... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Deltid

    Nørrebrogade 209C, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være en del af et nyere hus med styr på strukturen, et rigtig godt arbejdsfællesskab og fantastiske fysiske faciliteter? Så læs med her – vi mangler lige nu to flyvere til vores daginstitution.... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Deltid

    Klerkegade 33, 1308 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Er du vores kommende kollega med god energi, godt humør, som brænder for arbejdet med 0-5-årige børn? Kan du bidrage med masser nærvær, gode samarbejdsevner og er du hurtig til at lære? Så skal du søg... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job