Brænder du for relationsarbejde med børn? Vi søger engageret medhjælper, som er stærk og nærværende i relation til børn og derved bidrager til det gode børneliv.
Om Isbjørnen
Isbjørnen er en stor institution med en beliggenhed i hjertet af Valby. Vi mangler lige dig, der har mod på og lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab med fokus på børnene og gode relationer.
Isbjørnen består af 2 vuggestueafdelinger med 3 stuer i Lillebjørn og 4 stuer i Mosestykket. Børnehaven er delt op med 6 grupper i Valby og 2 grupper, som har fast base i vores udflytterbørnehave, Frihedslyst, i Hørsholm.
I Isbjørnen arbejder vi med inkluderende pædagogik, differentierede fællesskaber og læringsmiljøer. Vi har fokus på pædagogisk organisering af de daglige aktiviteter og rutiner for at skabe de bedste rammer for læring. Ligesom vi målrettet arbejder med de fysiske rammers betydning for børns læring og leg.
Som ansat i Isbjørnen bliver du en del af en fantastisk personalegruppe og arbejdsplads! Vi lægger stor vægt på trivsel og arbejdsglæde. Det gør vi gennem et stort fokus på det faglige – både på individplan og som et organisatorisk mål – altid med kerneopgaven og arbejdsfællesskabet i fokus.
I Isbjørnen har vi beskrevet kerneopgaven således, at vi vil: "Understøtte at børnene har et godt børneliv, hvor de føler sig som en del af et fællesskab og bliver så selvhjulpne som muligt".
Vi er stolte af, at Isbjørnen ud over det faglige er præget af en god og humoristisk omgangstone, stor fleksibilitet og en høj arbejdsmoral.
Ansættelsesforhold
Der er tale om et barselsvikariat på fuld tid. Ansættelsen er fra den 1. februar 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Karina Sørensen på 20 29 70 85 eller skriv til [email protected].
Søg via linket senest tirsdag den 21. januar 2025
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir