I Mosaikken vil vi kendetegnes ved, at vi giver børnene de bedste betingelser for at kunne begå sig i livet. Barndommen skal være et kapitel for sig selv fyldt med nysgerrighed, undren, leg og omsorg. Børnene skal have lov til at stå på tæerne for at lære nyt og gøre noget fjollet eller dumt, men også have den trygge havn i form af nærværende voksne dagen lang.
For at lykkes med vores kerneopgave skal vi arbejde med tydelige rammer og en klar struktur for hverdagen. Det indebærer blandt andet, at der på hver stue er tre funktioner i løbet af dagen:
Rollerne skifter selvfølgelig i løbet af dagen, men de sikrer en tydelig arbejdsdeling og ikke mindst kvalitet i de pædagogiske aktiviteter.
Vores ønsker til dig
Om du har erfaring fra vuggestue eller børnehave er mindre afgørende for os – for at være et højkvalitetsdagtilbud har vi nemlig brug for mange forskellige medarbejdere, som bidrager med forskellige perspektiver og kompetencer. Derudover håber vi, at du er nysgerrig på dine kollegaers praksis og ikke er bange for at spørge om hjælp.
Vi tilbyder dig
Hos os får du en særligt spændende mulighed for at blive en del af et helt nyt hus, som du får lov at sætte dit præg på.
I din ansøgning vil vi meget gerne høre, hvis der er noget særligt, du er god til eller brænder for – det kan være, du er en haj til it, kan spille på instrumenter eller kan noget med børneyoga – uanset hvad, vil vi nemlig gerne sætte dine evner og interesser i spil, så hele huset får gavn af det.
Om Mosaikken – et helt nyt hus i verdens fedeste bydel
Vi har pt 122 børn fordelt på fem vuggestuegrupper, tre børnehavegrupper og en basisgruppe for børn primært med ASF. Vi vægter, at alle medarbejdere arbejder fuldtid, da vi tror på, at vi på den måde skaber det bedste arbejdsfællesskab og den største trivsel for børnene.
Vi bor i helt nybyggede og nyindrettede lokaler i den skønneste del af Nørrebro lige over for Den Røde Plads og med direkte udgang til Nørrebroparken, som ligger i vores baghave. Vi bor på 2. og 3. sal og har rigtig gode faciliteter – blandt andet to store taglegepladser, et kreaværksted, et pædagogisk køkken og nogle store rum og gange, som giver os god plads til en masse forskellige lege- og læringszoner.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer om ugen og med start den 1. februar 2025. Som medarbejder i Nørrebo/Bispebjerg Klynge E/Mosaikken tilbyder vi Falck Healthcare-ordning med gratis fysioterapi, kiropraktik og massage udenfor arbejdstiden. Klyngens MED-udvalg har besluttet, at vi har et røgfrit arbejdsfællesskab. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Svend Kobbernagel på 24 98 22 48.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 24. januar 2025
Vi holder samtaler løbende.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir