Sluseholmen Skole og fritid er en nystartet skole og KKFO. Skolen består af 260 børn fra 0. til 5. klasse. Skolen bygges op nedefra til vi en dag når 850 børn fordelt på tre spor i hver klasse. Det vigtigste for os er altid at sætte børene i fokus og derefter indrette vores fysiske rum og aktiviteter ud fra dette.
Om jobbet
På en relativ ny KKFO skal du kunne trives i en hverdag med mange forandringer og frisk på nye udfordringer. Du skal kunne lide at være på en arbejdsplads, hvor samarbejdet er meget tæt, og hvor indstillingen er, at vi gør, hvad der skal til for at få det hele til at fungere. Alle er fleksible, og vi sætter stor pris på initiativrige kollegaer. Vi støtter op om hinandens gode ideer for at skabe en god og meningsfyldt eftermiddag for vores 220 børn i KKFO'en.
Du skal selvfølgelig brænde for at arbejde med børn, have det særlige 'omsorgsgen', være mødestabil og god til at samarbejde. Du skal kunne forstå og tale engelsk på et niveau, så du også kan kommunikere med vores engelsksprogede børn og forældre.
Vi skal den 2. maj modtage 75 nye børn, der skal starte børnehaveklassen til august. Her skal du være en del af 'maj-teamet', der skal skabe tryghed og give omsorg for netop denne børnegruppe i deres opstartsperiode. Du skal være opmærksom på, at fra den 1. maj til den 1. august vil din arbejdstid være sat op til 37 timer om ugen.
På Sluseholmen Skole får du en superdejlig arbejdsplads med masser af grin, udfordringer og muligheden for at være med til at give vores børn den bedste start på skolelivet her på Sluseholmen Skole og fritid.
Løn- og ansættelsesforhold
Vi ønsker, at du kan starte den 1. april og senest den 1. maj 2025. Stillingen er en fastansættelse på 25 timer om ugen, hvor timerne primært ligger i tidsrummet kl. 13-17.00. I perioden den 1. maj til den 1. august øges arbejdstiden til 37 timer, og arbejdstiden vil primært være i tidsrummet kl. 08-16.00. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information, kan du kontakte KKFO-leder Stefan Strøm Oskarsson på 24 97 21 67/[email protected]. Du kan også læse mere om skolen her.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.
Søg via linket senest søndag den 16. marts 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i slutningen af uge 12.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir