Sdr Felding skole og børneunivers søger en medhjælper til en kombinationsstilling på 32 timer pr uge frem til sommerferien 2025.
Timerne fordeles med 20 timer som praktisk støtte på 2 elever i skolen med diabetes samt 12 timer om eftermiddagen i vuggestuen i Solsikken.
Arbejdstiden fordeler sig mandag til fredag mellem kl 8.30-15.30
Vi søger en medhjælper der kan arbejde selvstændigt og træffe hurtige beslutninger. Arbejdet består i at måle blodsukker og give insulin ved behov. Det er derfor vigtigt, at du er tryg ved at give medicin med epi-pen og kunne aflæse og vurdere ud fra blodsukkermålinger. Der vil være en grundig oplæring i forbindelse med opstarten. Det er desuden vigtigt, at du kan se dig selv tage aktiv del i undervisningen og være behjælpelig i forhold til igangsatte pædagogiske aktiviteter.
I vuggestuen i Solsikken vil du skulle tage aktiv del i eftermiddagens aktiviteter både ude og inde, praktisk og pædagogisk. Legen er omdrejningspunktet i hverdagen.
Vi søger en person der- er smilende og energisk
- er aktivt deltagende sammen med børn
- selv tager initiativ og er opsøgende
- tør tage ansvar
Hvis ovenstående lyder som noget for dig så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi kalder løbende til samtaler.
Opstart hurtigst muligt
Ved yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte
- Viceskoleleder Christina Trier Buus på telefon 31 15 24 99
- Pædagogisk leder Rikke Kruse Møller på telefon 30 76 36 75