Pædagogmedhjælper søges til fast stilling 37 timer om ugen til VSD afdeling Børnehuset Fjordbo i Lihme VSD afd. Børnehuset Fjordbo, Ålbækvej 18, Lihme, 7860 Spøttrup søger pr. 1. november 2024 en dygtig pædagogmedhjælper 37 timer ugentligt.
Organisationen
Vestsalling
Skole og
Dagtilbud (VSD) består af fire undervisningsafdelinger og SFO’er i Balling, Lem og Rødding, samt børnehaver og vuggestuer i Lem, Lihme, Ramsing og Rødding.
Fjordbo rummer en vuggestue med 10 børn og en børnehave med 26 børn og er kendetegnet ved masser af plads, en dejlig legeplads og naturen helt tæt på med både skov, sø og strand.
Vi har en stor gymnastiksal, hvor børnene kan styrke motorikken både på scootere og med diverse redskaber, og ved dårligt vejr er salen også et skønt legerum.
Vuggestuen arbejder med kreative aktiviteter, udeliv og Hoppeline. I dagligdagen lægger vi vægt på tryghed og nærhed for børnene og at skabe plads til, at hvert enkelt barn kan udvikle sig og trives i fællesskabet. Børnehave og vuggestue arbejder tæt sammen i hverdagen og hjælper hinanden. Bl.a. åbner og lukker vi sammen.
Alle børn kender alle medarbejdere og alle medarbejdere kender alle børn. Vi har aktiviteter på tværs af både vuggestue og børnehave som fx musiksamling. Vi har en aktiv forældregruppe, som bakker 100 % op omkring vores institution.
Du kan læse mere om os på facebook
https://www.facebook.com/vsd.dk/ og på vores hjemmeside
https://vsd.aula.dk/. Her kan du også se vores seneste KIDS-rapport.
Vores forventninger til dig som pædagogmedhjælper er at du- kan bringe dig selv i spil i det pædagogiske arbejde
- vil og kan indgå i et forpligtende samarbejde med forældrene omkring deres barn
- kan arbejde selvstændigt og i et team
- er loyal overfor fælles beslutninger og er en engageret og hjælpsom kollega
- har et godt overblik, kan arbejde struktureret og tager ansvar for pædagogikken og aktiviteterne
- vægter samarbejde, faglighed og arbejdsglæde
- er omstillingsparat og fleksibel i en travl og varieret hverdag
- har erfaring med at arbejde med børn 0-6 år
- kan bidrage med ideer til udeaktiviteter
- har kendskab til børneyoga eller har lyst til at få det
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og glæder os til at byde velkommen til en ny kollega, som vil bidrage til at skabe de bedste betingelser for børnenes trivsel og udvikling.
For yderligere oplysninger kontakt afdelingsleder Hanne Nielsen på telefon 51 64 19 17 / 99 15 75 25.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og med tiltrædelse pr. 1. november 2024.
Ansøgningsfrist er
mandag den 16. september 2024 kl. 08:00 og stillingen søges online på Skive Kommunes hjemmeside.
Ansættelsessamtaler afholdes
onsdag den 25. september 2024 eftermiddag/aften.Der indhentes referencer samt børneattest.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det
RENT LIV.