Ser du dig selv som værende legende, have mod og lyst til at lære og være medskabende af en tryg og udviklende hverdag for børn i alderen 0-6 år, så er et job som pædagogmedhjælper i Dagtilbud Skanderborg by måske lige noget for dig.
Vil du i samarbejde med resten af det pædagogiske personale være med til at
”At skabe et sted du selv ville vælge, hvis du var barn” – som er vores vision for Dagtilbuddet Skanderborg by – så læs videre og overvej at sende en ansøgning til os.
Om osDagtilbud Skanderborg By består af 6 børnehuse fordelt rundt i Skanderborg By. Vi afholder fælles personalemøder 4 gange om året, fælles sommerfest og julefrokost.
Børnegruppen varierer mellem 0-6 år, og du vil være tilknyttet et børnehus, hvor pædagogikken tager udgangspunkt i NEST og med legen som omdrejningspunkt.
Om digSom medhjælper I dagtilbuddet vil du blive medansvarlig for at skabe en tryg og spændende dag for børnene – lige fra de møder ind om morgenen og til de siger farvel igen om eftermiddagen.
- Du skal se dig selv som værende legende og have lyst til at være i leg og bevægelse i samværet med børnene fra 0-6 år.
- Du skal have mod og lyst til at være igangsættende og tage initiativ til aktiviteter og samspil med en større eller mindre børnegruppe efter oplæring af pædagogerne.
- Du vil blive en del af et team bestående af pædagoger og medhjælpere på en stue, hvor I sammen planlægger dagen og hvor der er mulighed for sparring i hverdagen, ligesom du vil blive tilknyttet en mentor i opstartsperioden.
- Du vil deltage i stuemøder samt medhjælpermøder, hvor der drøftes et fagligt tema.
Hvis du brænder for faget og på sigt ønsker at uddanne dig til pædagog, så vil vi gerne samarbejde om en brobygning/MERIT uddannelse.
Kan du se dig selv i ovenstående, og kunne du tænke dig at blive en del af et hus, hvor faglighed, samarbejde og højt humør går hånd i hånd – så send din ansøgning afsted.
Vi inviterer dig på besøg og rundvisning, hvis vi finder din ansøgning interessant og afholder løbende ansættelsessamtaler.
Ansøgningsfrist: 15. november 2024.
Løn efter gældende overenskomst.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.