Vil du være med til at udvikle vores børnehus og skabe de bedste rammer for Nørrebros børn? Har du fundet ud af, at tiden er inde til nye udfordringer med udsigten til spændende opgaver og kollegaer, som gerne vil inkludere dig i det pædagogiske arbejde? Så læs med her.
Vi søger lige nu pædagogmedhjælpere til børnehaven og til et barselsvikariat som flyver, som deler vores visioner for det gode børneliv, og som synes, at det kunne være en sjov og spændende udfordring at være med til at ”skrive” historien om Hulahophuset.
I Hulahophuset er vi i gang med at genbesøge hele vores pædagogiske fundament. Vi har eksisteret i 10 år, og det er blevet tid til at forny vores praksis, reflektere over vores pædagogiske retning og sørge for nye gode strukturer til gavn for børnene.
Det kræver dygtige medarbejdere, som har visioner for det gode børneliv og lyst til at skabe en forandring. Derfor leder vi efter dig, som vil med på rejsen og udvikle vores børnehus samtidig med, at du får mulighed for at udvikle din egen faglighed. Det vigtigste for os er nemlig ikke, hvad du kan, men hvad du VIL sammen med os.
Når vi er i mål, håber vi, at vi har én fælles historie om, hvad Hulahophuset er for et sted, og hvad vi tilbyder vores børn.
Lidt om dig
Hvad får du som medarbejder i Hulahophuset?
I Hulahophuset får du nogle helt fantastiske rammer at udfolde det pædagogiske arbejde i. Vi bor i en gammel skole med gymnastiksal, atelier, motorikrum og café – for blot at nævne nogle af mulighederne.
Du får søde og glade kollegaer, som er gode til at samarbejde og gøre hinanden betydningsfulde i arbejdet. Vores medarbejdere siger, at det allerbedste ved at arbejde i Hulahophuset er deres kollegaer.
Sidst,men ikke mindst får du en særlig chance for at være med til at bygge noget op næsten fra bunden, og du får masser af indflydelse på din fremtidige arbejdsplads.
Om Hulahophuset
Vi er en integreret institution med fire vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper – i alt 136 skønne børn.
Vi bor i den dejligste del af Nørrebro tæt på grønne oaser som Assistens Kirkegården og blandt smukke gamle bygninger med masser af sjæl. Her holder vi til i en gammel men nyistandsat skole, som giver os nogle helt unikke rammer. Vores børn kommer fra ressourcestærke familier, og vi har et godt og givende samarbejde med forældrene.
Få et kig ind i vores hus i video om Hulahophuset
Du kan også læse endnu mere om Hulahophuset på vores hjemmeside
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst, og i forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer og børne- og straffeattest. Stillingerne er med en arbejdstid på 37 timer om ugen og med start den 1. januar 2025 eller snarest derefter.
Vil du vide mere om stillingerne hos os?
Så ring til vores pædagogiske leder Luna Jepsen på 20 25 36 05.
Søg via linket senest lørdag den 30. november 2024
Vi glæder os meget til at høre fra dig og indkalder løbende til samtaler.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir