Pædagogmedhjælpere søges til nyopstartet integreret daginstitution i Give. ”Ikær – Børnenes Hus”, 32 - 37 timer fra den 1. november 2024.
Den 8. april startede ”Ikær – Børnenes Hus” op i fantastiske rammer både inde og uge. Du får indflydelse i processen frem mod at skabe den bedste daginstitution for vores børn og forældre samt et godt arbejdsmiljø for alle. Så hvis du vil være med til at sætte DIT præg helt fra starten i en ny daginstitution, skal du ikke tøve med at sende os en ansøgning.
Om jobbet
Vi er kommet godt i gang og har omkring 25 børn i alderen 0-4 år men vokser stille og roligt hver måned.
Vores institution er lige nu i den ene del af bygningen med to grupperum og et grupperum, hvor der er kombineret køkken og en børnehavegruppe. Der renoveres i den øvrige del af bygningen frem til sommeren 2025. Det betyder, at det er vigtigt, at du er fleksibel og har et positivt mindset til løsningen af de udfordringer, der jo altid er i sådan en proces.
Det er også vigtigt, at du er et empatisk og nærværende menneske, der kan guide, mentalisere og følge børnenes spor for trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Du er nysgerrig og understøtter det pædagogiske arbejde der er i fokus med engagement og ihærdighed. Du bidrager til mange forskellige praktiske opgaver som er en del af din jobbeskrivelse. Du tager selv initiativer til leg med børnene og har et naturlig overblik over de opgaver der dagligt er dine.
Du arbejder understøttende med fokus på Læreplanen, når denne er lavet og inddrager fantasi, kreativitet og natur i dine daglige pædagogiske aktiviteter.
Du trives i et tempo, hvor børnenes perspektiver og trivsel er afgørende. Tiden bliver primært brugt på at være i dialog med og guide børnene til selvhjulpenhed, og børnenes deltagelse i alle hverdagens rutiner er i fokus.
Om os
Daginstitutionen, der er normeret til 110-120 børn, ligger i Torvegade i Give og er lige pt. ved at blive istandsat med dejlige grupperum, legelæringsmiljøer, fantastiske personalerammer mv. Ombygningen foregår i to faser og vi starter op i den ene ende af bygningen mens den anden ende af bygningen renoveres.
Da institutionen er ny, vil både rammer og det pædagogiske indhold, overordnet struktur og organisering, indretning mv. være i proces i den samlede personalegruppe.
Vi er ”et hus” og hjælper hinanden på tværs af børnegrupper, opgaver og aktiviteter. Det betyder, at vi alle sammen er bidragende til fællesskabet og tilgængelige for børnene, hvor vi sammen sikrer børnenes trivsel hver dag.
Vi tænker i bæredygtighed og klimavenlighed og anvender derfor genbrug, hvor det kan lade sig gøre.
Vi tilbyder dig
- En ledelse, der målrettet arbejder med og understøtter et godt arbejdsmiljø.
- En arbejdsplads hvor der er plads til personlig- og faglig udvikling
- Den fleksible arbejdsplads (der hvor kerneydelsen og bemanding hænger sammen).
- En fantastisk mulighed for at udvikle sammen og et ståsted med faglig stolthed og arbejdsglæde.
- En arbejdsplads, hvor ledelse og medarbejdere er et team – vi er hinandens forudsætninger for at skabe en hverdag med psykologisk tryghed for både børn, forældre og kollegaer.
Ansættelsesvilkår
Vi søger pædagogmedhjælpere fra 1. november 2024.
Du bedes angive, hvilket timeantal du ønsker ansættelse på.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning inden 13. september 2024.
Har du lyst til at vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte institutionsleder, Lene Vemmelund på tlf. 23 41 11 99.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.