1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København
UDLØBET

Københavns Kommune - Fritidsinstitutionen ved Hanssted Skole

Pædagog/pædagogisk assistent/medhjælper til Hansstedgård, Fritidsinstitutionen ved Hanssted Skole i Valby

Deltid

Permanent

Rødbyvej 4, 2500 Valby, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2836953
|
Indrykket for 36 dage siden

Vi søger to medarbejdere til to faste stillinger på 30 timer om ugen med start den 1. april 2025 eller tidligere.

Om stillingerne – jobprofil
Vi søger én medarbejder, der har erfaring og kompetencer inden for det finmotoriske kreative værksted, eksempelvis male-, klippe/klistre- og syværksted.

Derudover søger vi én medarbejder, der har erfaring og kompetencer inden for sport, udeliv og natur. Vi har blandt andet flere boldbaner, mooncarbane og bålplads, og så ligger Vigerslevparken og Damhussøen tæt på.

Vi er en KKFO tilknyttet Hanssted Skole, og i stillingerne indgår 4-5 timers ugentligt arbejde på skolen.

Om os
Fritidsinstitutionen er normeret til 214 børn. Vi har otte huse med hver sin profil, fx finmotorisk-/grovmotorisk-/træværksted, yoga-/dansestue og sportshus. Derudover har vi et stort udeareal med mange kroge og muligheder, herunder flere boldbaner, lille skaterpark, parkourbane og bålplads.  

Vi står overfor at få vores legeplads renoveret i efteråret 2025 med både vedligeholdelser og nye legeelementer.

Vi arbejder overordnet med fire ugers planlægning, hvor hele personalet har mulighed for at bevæge sig rundt mellem husene og aktiviteterne, så alle deres kompetencer kan komme i spil. Vi er opdelt, så hver klasse er tilknyttet et bestemt hus med garderobeplads og primærvoksne, der går igen i skolearbejdet, men børnene bevæger sig frit rundt mellem de forskelle tilbud, som de har lyst.

Vi er en stor institution, hvis fysiske rammer gør, at fleksibilitet og omstillingsparathed er nødvendig for at få en hektisk hverdag til at fungere.

Vi vægter personalets trivsel højt, har Arbejdstilsynets grønne smiley og en velfungerende TRIO.

Vi har et tæt forældresamarbejde og har et godt samarbejde med vores forældreråd.  

Det faglige
Vi har defineret vores kerneopgave således ”Vi understøtter et miljø, hvor fællesskab og det enkelte barns trivsel og udvikling er i fokus”.

For at kunne opnå dette har vi et ugentligt p-møde, og vi er organiseret i pædagogiske teams, hvor vi diskuterer og arbejder med værktøjer som SMTTE, TOPI og KIDS-Fritid. Det gør det muligt for os at beskrive, observere, evaluere og kvalificere vores pædagogiske arbejde og børnenes trivsel. Du bliver derfor en del af et arbejdsfællesskab, som har en høj faglighed. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at vi reflekterer over både egen og andres praksis, og at alle deltager aktivt på personale- og teammøder. Vores velfungerende arbejdsfællesskab viser sig da også i vores seneste pædagogiske tilsynsrapport, hvor alle seks pejlemærker er i bedste kategori 'vedligehold'.

Vores timer på skolen er i et samarbejde, der er ligeværdigt, men afklaret, ift. at det er lærerne, der har undervisningsansvaret. Men hvor brugen af pædagogernes kompetencer, co-teaching, muligheden for klassedeling og specialindsatser er med til at give børnene det bedste læringsmiljø og den bedste skoledag.

Ansættelsesvilkå
Vores adresse er Hansstedgård, Fritidsinstitutionen ved Hanssted Skole, Rødbyvej 4-6, 2500 Valby, og vores åbningstid er fra kl. 06.45 til kl. 16.45 (man. kl. 17.00), i hvilket tidsrum arbejdstiden ligger.

Vi er organiseret i LFS.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattester samt referencer.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte pædagogisk leder Jan Ginderskov på 82 56 32 50.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Du skal i din ansøgning forholde dig til, hvilken af de to jobprofiler, du søger, og hvorfor du søger netop denne stilling. Du skal derudover beskrive, hvilke kompetencer og erfaringer du har inden for dette område.

Søg via linket senest tirsdag den 25. februar 2025
Vi har samtaler løbende.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
København
Pædagog
Hovedstaden
Pædagogisk assistent
København
Pædagogisk assistent
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Skovhusene - Kvisten

    Pædagog til aflastningsinstitutionen Kvisten på Østerbro for børn med handicap (dag-, aften- og weekendvagter)

    Fuldtid

    Hans Knudsens Plads 3d, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Har du lyst til at arbejde med børn med særlige udfordringer, og brænder du for at give børn og unge med et handicap meningsfulde oplevelser både inden- og udenfor institutionelle rammer? Så er du mås... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Møllegade 33, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Vil du bruge din faglighed til at være med til at skabe en spændende og udviklende hverdag for alle vores skønne Nørrebro børn – så kom til Urtehaven. I Urtehaven har vi særligt fokus på leg, sprog og... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Øresundsvej 131, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Er du god til at samarbejde, og vil du med på Rosas rejse, hvor vi hver dag arbejder på at styrke arbejdsfællesskabet og skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor vores børn og personale trives og udvik... Læs mere
    Københavns Kommune
    Udløber snart

    Deltid

    Hendonvej 12, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Københavns Kommune

    Deltid

    Artillerivej 57, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Vi søger en skolepædagog og to pædagogmedhjælpere. For alle tre stillinger gælder, at du både i skoledelen og i KKFO'en arbejder i en afdeling med et fast team af lærere og pædagoger omkring børnene i... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job