Hvem er Mikas? Mikas bor i Valby sammen med sin mor, far og lillebror. Han er en glad dreng, med sprog, der elsker 1:1 kontakt. Mikas har fysiske og sociale udfordringer som følge af indgreb ved hjernetumor, herunder epilepsi, ADHD og kognitiv funktionsnedsættelse. Han har ingen gangfunktion og sidder i kørestol, modtager ernæring og medicin via sonde.
Om dig og opgaven Vi søger dig, der har en pædagogisk tilgang og en god portion tålmodighed. Erfaring med epilepsi er en fordel men ikke et krav, da der vil være oplæring, så du kan føle dig tryg i opgaven.
Opgaven indebærer ledsagelse til skole, i skoletiden og hjem fra skole.
Under kørsel er din opgave at være opmærksom på anfald og potentielt give anfalds brydende medicin. I skolen har du enkelte faste opgaver, herunder nogle sundhedsfaglige opgaver. Vedrørende sonde ernæring/medicin vil der være grundig oplæring.
Skolens personale har den primære kontakt med Mikas i skolen, hvorfor du skal kunne være ”en flue på væggen”. Ydermere er det vigtigt, at du er rolig og har en god situationsfornemmelse, samt at du formår at skabe en god relation til Mikas og lærer at aflæse ham.
Vagter og ansættelse Arbejdstiden ligger fast hver torsdag kl. 07.30 – 16.15. (Vagt starter på Østerbro og afsluttes i Valby - der gives derfor løn for den tid vi påregner at det tager at komme med offentlig transport fra Valby og tilbage til Østerbro hvis du er i bil).
Som ansat i Olivia Danmark er du omfattet af
overenskomst med FOA og sikret en række grundvilkår. Olivia Danmark indhenter ved ansættelse straffe- og børneattest.
Ansøgning og kontakt Kan du se dig selv i ovenstående beskrivelse og ønsker du at blive en del af Olivia Danmark, der arbejder for udvikling, pleje og støtte til mennesker med særlige behov? Så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted allerede i dag — vi kalder løbende til samtale.
Ved spørgsmål kan områdeleder Maria Delcomyn kontaktes på mail:
[email protected].
Vi ser frem til at høre fra dig!