Har du lyst til at være pædagog på vores fantastiske skole?Hobrovejens Skole søger en pædagog til en fast stilling på fuld tid.Har du lyst til at arbejde på en velfungerende byskole i Randers centrum?
Hobrovejens Skole er en folkeskole med elever fra 0.-6. klasse. Området er præget af stor diversitet, hvilket også har betydning for elevgrundlaget på skolen. Vi har ca. 500 elever og omkring 80 ansatte. Vi har et stort udeområde med en super fin legeplads.
Vi er stærkt optagede af at skabe deltagelses- og læringsmuligheder for en bredt sammensat elevgruppe. Hos os arbejder børnehaveklasseledere, lærere og pædagoger meget tæt sammen og har gensidigt behov for hinandens fagligheder for at lykkes med at skabe inkluderende læringsmiljøer og fællesskaber. Du vil derfor opleve, at der i mange af elevernes timer er to voksne til stede.
Vi har fokus på kvalitet i læringsmiljøet, så vi kan give ALLE vores elever de rette betingelser til at nå deres læringsmål. Vi tror på, at det netop er i elevernes oplevelse af mestring, der skabes lyst til og mulighed for at deltage i klassens faglige og sociale fællesskaber.
Du bliver en del af indskolingen, der har en fagligt dygtig lærer- og pædagogpersonale, som i tæt ligeværdigt samarbejde skaber gode og inspirerende læringsmiljøer til glæde for vores elever. Der er tilknyttet en fast klassepædagog til hver klasse i indskolingen. Vi arbejder både i klasse- og årgangsteam, hvor vi jævnligt mødes.
Vi søger en uddannet pædagog på 37 timer/ugen til en fast stilling til vores indskoling. Du vil have 10-12 timer i en af vores klasser og derforuden tid til egen forberedelse, fælles forberedelse og timer i SFO hver eftermiddag.
Vi søger en pædagog, der:- Værdsætter det pædagogiske arbejde med højt engagement
- Kan arbejde med struktur og samtidig afvige fra denne, når det giver mening i mødet med barnet.
- Er tydelig i læringsmiljøet
- Tager ansvar, initiativ og har overblik
- Kan arbejde struktureret og er tydelig i kommunikationen med børn og forældre
- Er stabil, robust og kan tage både et selvstændigt og et kollektivt ansvar.
- Hurtigt kan skabe positive relationer til børn og forældre.
Vi kan tilbyde:- En professionel tilgang til vores arbejde med børnene
- Et professionelt læringsfællesskab, hvor der blandt personalet arbejdes i team
- Kompetente kollegaer, der vil gøre en forskel
- En skole og SFO med en høj social kapital
For yderligere oplysninger kontakt pædagogfagligleder Hanne Lise Paysen på telefon 41 29 43 64. Det er muligt at komme på besøg på skolen i uge 41+41.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
AnsøgningsfristSøndag den 20. oktober 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. oktober 2024.
Ansøgninger modtages kun elektronisk gennem Randers Kommunes hjemmeside og Jobnet.